Sprog har stor betydning for barnets almene udvikling, idet sproget er en vigtig del af barnets evne til at udtrykke tanker og behov, til at indlære, til at deltage i leg samt til at danne sociale relationer.
I småbørnsalderen udvikler de fleste børn sproget med rivende hast. De børn, der har vanskeligheder med at tilegne sig sproget, hjælpes allerbedst, imens de er små. Dette skyldes bl.a., at hjernen er plastisk og meget modtagelig for stimulation.
Sproget er en væsentlig faktor i tilegnelse af ny viden, og da der fra Folketingets side er stor interesse for at styrke fagligheden i skolen, understreger det blot vigtigheden af, at der er fokus på sproget fra børnene er helt små.
Folketinget vedtog i 2010 en ændring af loven om sprogvurdering af 3-årige. Sprogvurderingen målrettes frem over til de børn, som det pædagogiske personale vurderer har behov for sprogstimulering på grund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold.
3-årige børn som ikke går i dagtilbud og alle tosprogede 3-årige børn skal sprogvurderes. Sprogvurderingen og sprogstimulering skal varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven
Formålet med sprogvurderingen
- At sikre, at de børn, som ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, bliver identificeret tidligt og i forlængelse heraf får den nødvendige sprogstimulering.
- At kvalificere den generelle sprogunderstøttende indsats således, at den tilgodeser både gruppen og det enkelte barns forudsætninger, kompetencer og behov.
- At personalet gennem sprogvurderingerne får bedre mulighed for at vejlede forældre i, hvordan de kan støtte op om deres barns sproglige udvikling.
- At personalet i dagtilbuddene kvalificeres til den sprogstøttende og sprogudviklende opgave gennem kompetenceudvikling, vejledning og rådgivning.
- At personalet får redskaber til at tilrettelægge en mere differentieret indsats i dagtilbuddene, således at børnene får mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.
Formålet med sprogvurdering af tosprogede børn
- At sikre alle børn så gode danskkundskaber som muligt, så de kan tilegne sig kundskaber og færdigheder i skolen uden store vanskeligheder.
- At sikre, at børnene kan deltage i fællesskabet i dagtilbud, skole og fritid.
Plan for sprogarbejdet i Stevns kommune
Hvornår?
Børn der går i dagtilbud:
Når barnet er ca. 3 år aftales der tid med forældrene til de børn, som pædagogerne vurderer, har behov for sprogvurdering.
Børn der ikke går i dagtilbud:
Forældre til børn, der ikke går i dagtilbud, bliver kontaktet via henvendelse fra Talehørekonsulenten.
Tosprogede børn:
Tosprogede børn vil enten blive sprogvurderet i dagtilbuddet, eller via en henvendelse fra Talehørekonsulenten.
Hvor?
Selve sprogvurderingen finder sted i barnets dagtilbud. Det er vigtigt, at en eller gerne begge forældre deltager i vurderingen og i den efterfølgende samtale.
Hvem sprogvurderer?
Børn der går i dagtilbud:
Sprogvurderingen og den opfølgende indsats varetages af det pædagogiske personale i dagtilbuddet, dog således at kommunens talehørelærere inddrages i tilfælde, hvor barnet har brug for en særlig indsats. Til at understøtte og udvikle arbejdet i institutionerne er der uddannet en sprogansvarlig med særlig uddannelse inden for sprogvurdering og sprogudviklende pædagogisk indsats.
Børn der ikke går i dagtilbud:
Talehørekonsulenten foretager sprogvurderingen i hjemmet.
Hvilket materiale anvendes?
Ved selve sprogvurderingen anvendes materialet ”Den Bornholmske 3 års sprogvurdering”. I materialet indgår forskelligt legetøj, billeder og bøger. Testen omfatter sprogforståelse, ordforråd, bøjningsendelser, sætningsdannelse samt udtale. Sprogvurderingen skal foregå som en legesituation, hvor barnet og pædagogen sidder sammen og leger de situationer igennem, som sprogvurderingen indeholder. Der er også mulighed for at supplere sprogvurderingen med nogle spørgsmål omkring motorik og samspil.
Resultat
Efter sprogvurderingen drøfter forældre, den sprogansvarlige og barnets pædagog resultatet. Sprogvurderingsresultatet skal altid vurderes sammen med f.eks. iagttagelser og anden information fra forældre samt øvrige medarbejdere, der kender barnet godt. På denne måde fremkommer et bredt billede af barnets sproglige udvikling. Opfølgningen på sprogvurderingen og øvrige iagttagelser kan give anledning til en generel indsats, en fokuseret indsats eller en særlig indsats:
En generel indsats
Har fokus på børn med normal sproglig udvikling. Der er alene brug for en generel sproglig indsats, som den er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Langt de fleste børn vil befinde sig i denne gruppe.
En fokuseret indsats
Har fokus på, at der tilrettelægges særlige sproglige indsatser, der tilgodeser, at et barn, eller en gruppe af børn, får den nødvendige opmærksomhed omkring sproget i de daglige aktiviteter. Der vil med fordel kunne aftales en revurdering af børn i denne gruppe efter 3-6 mdr. Der kan efter aftale med forældrene evt. inddrages en talehørelærer fra Familieafdelingen.
En særlig indsats
Her er der fokus på børn, der ikke har tilegnet sig sproget på et alderssvarende niveau. Der kan være behov for specialpædagogisk bistand fra en talehørelærer, hvis det ikke kan hjælpes tilstrækkeligt gennem de almindelige pædagogiske aktiviteter eller vejledning i dagtilbuddet.
Sammen med forældrene kan det aftales, at talehørelæreren i PPR kontaktes med henblik på vejledning og eventuelt en nærmere udredning af barnets sproglige udvikling.
Opfølgning
Er der behov for, at der fokuseres særligt på barnets sprogudvikling rådgives der om, hvordan dagtilbud og forældre i fællesskab kan gøre dette.
Afsættet for den pædagogiske indsats med børnenes sproglige udvikling er institutionens pædagogiske læreplan. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder/aktiviteter der iværksættes for børn med særlige behov.
