Børnebidrag

Uanset om man gift eller ej, og uanset hvem der har forældremyndigheden, har begge forældre pligt til at forsørge deres børn. Den forælder, der har barnet eller børnene boende, skal derfor have et økonomisk bidrag fra den anden - det kaldes børnebidrag. Et normalbidrag udgør minimum kr. 1.193 (2011) pr. måned pr. barn.

Fastsættelse af børnebidrag sker ved henvendelse til den regionale statsforvaltning.

Bidragspligten ophører, når barnet er fyldt 18 år. Den kan dog forlænges, indtil barnet er 24 år, hvis det er under uddannelse.

Hvis børnebidraget ikke betales til tiden af den bidragspligtige, kan man rette henvendelse til Borgerservice, der på visse betingelser udbetaler bidraget efter ansøgning.

Særlige bidrag

Statsforvaltningen kan også bestemme, at faderen skal betale et bidrag til udgifterne ved fødslen - et såkaldt fødselsbidrag til moderens underhold to måneder før og én måned efter fødslen. En forælder kan også søge om at få særlige bidrag fra den anden forælder til dåb og konfirmation eller ved andre særlige anledninger.

Hvis de særlige bidrag ikke betales til tiden af den bidragspligtige, kan man rette henvendelse til Borgerservice, der på visse betingelser udbetaler det særlige bidrag efter ansøgning.

Klage

Man kan klage over statsforvaltningens afgørelser om bidrag til Familiestyrelsen.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Borgerservice.

 
Læs mere om:
Socialt bedrageri
Kontakt:
Borgerservice
Tlf.: 56 57 57 57
borger@stevns.dk