Om undervisningen
Det er ungdomsskolens formål at give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte:
-
Almen fritidsundervisning
som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål
-
Undervisning i enkelte fag
som kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10.-klasseprøve.
-
Specialundervisning
for unge med fysiske eller psykiske handicap.
-
Særligt tilrettelagt undervisning
for udlændinge i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. (Hvis det ikke anses for muligt eller rimeligt at tilbyde denne undervisning i ungdomsskolen. kan kommunalbestyrelsen lade de pågældende deltage i den undervisning, der etableres i henhold til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.)
Ungdomsskoletilbuddet kan omfatte:
-
Heltidsundervisning på folkeskolens 8. og 9. klassetrin
. jf. folkeskolelovens § 14, § 18, stk. 3 og § 33, stk. 3.
-
Heltidsundervisning, der giver mulighed for at følge 10. klasse
, og aflægge de tilhørende prøver, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4, § 14 og § 18, stk. 3.
-
Undervisning i færdselslære og knallertkørsel
, med henblik på erhvervelse af knallert- bevis, efter de gældende regler.
- Aktiviteter der i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå Ungdomsskolen.
-
Klubvirksomhed
Undervisningen kan foregå både om dagen og om aftenen. Den almene undervisning gennemføres over 22 uger fra ultimo september til april. Enkelte hold starter før el. senere og tilbyder specielle weekendkurser etc.
Heltidsundervisning m.m.
Ungdomsdagsskolen - en del af Stevns kommunes samlede skolevæsen.
Ungdomsskolens Heltidsundervisning er en opgave i Ungdomsskoleloven. Kommunalbestyrelsen i Stevns har besluttet, at Heltidsundervisning skal være et tilbud.
Heltidsundervisningen er underlagt Folkeskoleloven, dog skal der ikke udbydes hele Folkeskolens fagrække, men i de fag der udbydes, er fagenes formål og indhold de samme som i Folkeskolen.
Heltidsundervisningen er ikke specialundervisning, men adskiller sig fra Folkeskolerne ved holdstørrelse, fagrække, metode og muligheden for at kombinere teori og praksis.
Heltidsundervisningen foregår i Ungdomsdagsskolen, Boestoftevej 47 i Boestofte.
Målgruppen for Heltidsundervisningen er normaltbegavede elever fra 8. til 10. kl.
Derudover huser Ungdomsdagsskolen et heltidsundervisningslignende skoletilbud rettet mod elever fra 7. kl., hvor en behandlingsdel kan være påkrævet.
For begge grupper er der tale om unge med følelsesmæssige, sociale eller indlæringsmæssige problemer, der ikke – for tiden - kan rummes i en almindelig folkeskoleklasse, og som har behov for specielt tilrettelagt undervisning på små hold.
Der er daglig skolegang efter et fastlagt skema og en pædagogik, der bygger på den personlige kontakt i stabile rammer.
Eleverne kan indstilles til Folkeskolens Afgangsprøve, og alle elever får efter endt skolegang et Afgangsbevis. Ved start i en af Heltidsundervisningens eller skolens andet tilbud udarbejdes en personlig plan, og eleverne kan udover den boglige undervisning vælge erhvervspraktik, værkstedsundervisning og -forløb. I udskolingsfasen er der løbende støtte og vejledning til den unge.
Klubvirksomhed
Klubtilbuddet er for alle kommunens unge - og altså ikke kun for de unge, der i forvejen er tilmeldt et eller flere af skolens fag og tilbud. Klubberne har åbent tre til flere aftener om ugen i ungdomsskolesæsonen (33 uger). Derudover indeholder klubben i Store Heddinge et Ungdomshustilbud, som har åbent både før og efter den normale ungdomsskolesæson (40 uger).
I klubberne er det de unge der bestemmer ”programmet”, som bl.a. kan omfatte film- og "Singalong" aftener, brætspilsaktiviteter, volley og/eller basket i hal eller sal, bordtennis, airhockey, billard, bordfodbold, hobbykurser m.m.
I klubben i Strøby er der etableret øvelokale (fuldt udstyret), som er til rådighed for de mere eller mindre etablerede lokale samspilsgrupper og ungdomsbands.
Gå ind på www.stevns-ungdomsskole.dk, hvis du vil læse/vide mere om, hvad der rører sig i Stevns ungdomsskole i denne sæson.