Fritagelse for undervisning
Under særlige omstændigheder kan fritagelse for en enkelt time gives af faglæreren.
Klasselæreren kan give fri for en enkelt dag, når eleven senest dagen forud medbringer en skriftlig anmodning herom.
Fritagelse udover en dag gives af skolelederen efter anmodning fra forældrene.
Anmodning om fritagelse for undervisningen - grundet forældres ferie uden for skolernes ferier - skal fremsendes så tidligt som muligt og det indskærpes, at ønsker om længere fritagelser kun gives i de tilfælde, hvor det absolut ikke er muligt at få fælles ferie i skoleferien.