Kommuneatlas

Stevns Kommuneatlas, Byer og bygninger 2002

1. Kommuneatlas Gl. Stevns Kommune
2. Indhold
3. Formidling
4. Bygningsregistrering
5. Bygningsvurdering
6. Hvad skal man være opmærksom på?
7. Kridtsten som byggemateriale

1. Kommuneatlas i Gl. Stevns Kommune

Gl. Stevns Kommune fik i 2001 udarbejdet et kommuneatlas, som sætter fokus på kommunens mange bevaringsværdige bygninger og byområder.

Der blev den 7. august 2000 indgået en samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Skov- og Naturstyrelsen (nu Kulturarvsstyrelsen) om udarbejdelse af et kommuneatlas.

Projektets formål har været at kortlægge og registrere og dermed synliggøre
kommunens mange bevaringsværdige sammenhænge og enkeltelementer, at sætte dem i forhold til den landskabsmæssige og kulturhistoriske udvikling, og sidst men ikke mindst at udgive det samlede arbejde i et overskueligt bogværk med tekst, fotos, kort og tegninger.

Arbejdet med kommuneatlasset er blevet fulgt til dørs af en engageret følgegruppe, som har sat sit fingeraftryk på arbejdet bl.a. med vigtige bidrag til forarbejdet, som for størstedelens vedkommende er samlet i "Forundersøgelsen". Følgegruppen er også kommet med en række anbefalinger sidst i atlasset.

Se Forundersøgelse og Atlas

2. Indhold

Stevns Kommuneatlas består af tre hovedafsnit:

• En skildring af landskabet og dets tilblivelse, en beskrivelse af bebyggelsens placering i landskabet og hovedtrækkene af Store Heddinges historie,
• De arkitektoniske kvaliteter i Store Heddinge, i udvalgte landsbyer og på landet,
• En kortlægning af samtlige bygninger opført før 1940 - i alt 4.900 - og de bevaringsværdier, der knytter sig hertil.

3. Formidling

Det var en stor opgave at formidle kommuneatlassets resultater ud til alle dele af kommunen, særligt til alle ejere af bevaringsværdige bygninger.

Stevns Kommuneatlas, Byer og Bygninger 2002, blev overdraget Stevns Kommune af Kulturarvstyrelsen den 28. august 2002.

Atlasset og registreringerne af bygningernes bevaringsværdier er tilgængelige for alle med interesse for bygninger på Stevns.

Atlasset kan i trykt form købes i boghandelen for 150 kr. Det kan også lånes på bibliotekerne og ses på Rådhuset i Hårlev.

Der er fremstillet en plakat med kridtstensbyggeri som tema. Plakaten er desværre udsolgt.

Endelig er der for Store Heddinge udgivet en vandretursfolder, som kan afhentes på bibliotekerne og på Rådhusene.

4. Bygningsregistrering

Stevns Kommune var den første kommune, hvor hele registreringen foregik digitalt fra begyndelse til slutning.
Skov- og Naturstyrelsen imødekom et krav fra Stevns Kommune mod, at kommunen selv skulle deltage aktivt i projektet.

Den elektroniske registrering og lagring udsprang af et behov for at kunne genfinde og anvende oplysninger fra kommuneatlasset til gavn for ejere af bygninger fra før 1940 og til støtte for byggesagsbehandlingen.

Med alle resultater lagt ind på internettet har kommunes borgere bedre mulighed for at få adgang til relevant information end tidligere, hvor et kommuneatlas kun blev udgivet i bogform.

Vurderingen af de enkelte bygninger blev foretaget af restaureringsarkitekter.
De brugte digitalkameraer og bærbare pc'er til dette arbejde.

Hver enkelt bygning blev fotograferet og vurderet.

Herefter blev vurderinger og kommentarer tastet ind i en database, hvor fotos og andre data blev knyttet til kommunens GIS (elektronisk kort).

Hermed kunne resultaterne senere præsenteres på internettet.

Med internetløsningen er det nu muligt at finde frem til en adresse, hvorefter man kan få vist billeder, vurderingsværdier og arkitektens bemærkninger til hver enkelt bygning.

Bemærkningerne giver en idé om, hvad arkitekterne har lagt vægt på i vurderingen af bygningen.
Bemærkningerne er i øvrigt ikke redigeret af Stevns Kommune.

I Stevns Kommune  er der elektronisk adgang til atlas, forundersøgelse og bygningsvurderinger.

Kommunen har desuden med den elektroniske registrering nu en god mulighed for at ajourføre data, hvis kommunen får oplysninger om ændringer af de registrerede bygninger.

Se Informationer på kort

5. Bygningsvurdering

Bygningsregistreringen og dermed bevaringsværdien er fremkommet som en skønsmæssig afvejning af følgende fem delvurderinger:

1. den arkitektoniske værdi, som iagttages på stedet
2. den kulturhistoriske værdi, bygningens alder og sjældenhed
3. den miljømæssige værdi, tilstødende omgivelser i relation til den enkelte bygning
4. originalitet, forholdet mellem den oprindelige bygningskrop og efterfølgende forandringer
5. tilstandbedømmelse, som er grundlaget for, om det er relevant med de øvrige fire bedømmelser

De registrerede bygninger har fået en bevaringsværdi fra 1 til 9, hvor bygninger med værdierne 1, 2, 3 og 4 betegnes som bevaringsværdige bygninger.

Dette må ikke forveksles med fredede bygninger, som skal opfylde andre krav og er omfattet af en anden administration.

6. Hvad skal man være opmærksom på?

Som ejer eller bruger af en bevaringsværdig bygning skal man være opmærksom på, at der er visse bygningsmæssige dispositioner, der kræver almindelig byggesagsbehandling.

Det er også vigtigt at vide, at byggelovens formålsparagraf tilkendegiver, at den arkitektoniske kvalitet skal fremmes.
Det betyder, at der ved byggesagsbehandlingen anlægges en vurdering af den oprindelige bygnings karakter.

Stevns Kommuneatlas vil derfor være et naturligt udgangspunkt med de bevaringsværdier som er registreret.

Stevns Kommune vejleder gerne inden for de forvaltningsmæssige rammer, dog uden at være projekterende. Således kan ejere af bevaringsværdige bygninger få et bredere grundlag for at opnå bevaring af disse værdier.

7. Kridtsten som byggemateriale

De bygningsmæssige traditioner på Stevns udspringer hovedsagelig af det byggemateriale, som har været mest nærliggende, nemlig kridtstenen (eller limstenen).

Der er registreret 1292 kridtstensbygninger, altså ca. 25 % af samtlige registrerede bygninger.

De bygningsmæssige værdier, der er skabt på Stevns, er med udgivelsen af kommuneatlasset blevet registreret og skulle gerne bevares for eftertiden.

Stevns Kommune er forpligtet til at medvirke aktivt i dette arbejde.

For alle parter er det en stor opgave, som ved fælles hjælp kan løses.

Målet er, at der opnås en bevidst balance mellem byggeskik og ny teknik.