Lokalplanlægning - en del af den fysiske planlægning

Se lokalplaner på kort eller søg en adresse

På denne side kan du læse om lokalplanlægning og lokalplanens rolle i den fysiske planlægning.

1. Plansystemet

 
Plansystemet efter 1. januar 2007
Pr. 1. januar 2007 er kommunalreformen ført ud i livet, og en af konsekvenserne er, at amterne er nedlagt, og regionplanerne, som vi kender dem, er afskaffet.

Plansystemet ser nu således ud:

• Landsplanredegørelse
• Landsplandirektiv(er)
• Regionale Udviklingsplaner (RUP)
• Kommuneplan
• Lokalplan
• Sektorplan(er)

Læs mere om organiseringen af den fysiske planlægning efter strukturreformen her

2. Lokalplanlægning

 
Lokalplanen er grundstenen i det danske plansystem.
Lokalplanen er den konkrete og detaljerede plan for et bestemt område i en kommune.

Lokalplanens formål
Lokalplanerne indeholder en regulering af udstykningsforhold og af, hvordan et begrænset område skal anvendes - både bebyggelse og ubebyggede arealer.

Lokalplanen fastlægger omfang, udformning og placering af bebyggelse, veje, friarealer m.m., der er direkte bindende for grundejeren.

Lokalplanen kan også regulere et enkelt tema for et større område, fx skilte og facader, ligesom en lokalplan kan sikre en bevaring af et bysamfunds karakteristiske træk og særlige præg, samt sikre, at ny bebyggelse og bygningsændringer finder sted i overensstemmelse med den lokale byggetradition.

Lokalplanen kan regulere de emner der er beskrevet i planlovens kapitel 5, § 15, og kun dem.

Se lokalplankataloget, planlovens § 15, her

Der skal foreligge en lokalplan, før der gennemføres et projekt, der vil give væsentlige ændringer i det bestående miljø.
I Stevns Kommune gøres der meget ud af at inddrage borgere, naboer m.fl. i planarbejdet.

Borgerinddragelse
Ofte vil der - inden et lokalplanforslag bliver udarbejdet - blive afholdt et formøde med de nærmest involverede naboer.
Dette sker for at få så mange oplysninger frem som muligt, så selve lokalplanforslaget kan blive så godt som muligt.

Offentlig høring
Efter et forslag til lokalplan er blevet godkendt af Kommunalbestyrelsen, bliver det fremlagt offentlig i en 8 ugers høringsperiode, hvor alle har ret til at kommenter forslaget, eventuel fremsende indsigelser mod forslaget.

Endelig vedtagelse
Efter høringsperiodens udløb behandles eventuelle indsigelser, inden lokalplanen fremlægges til endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen.

Klagefrist
En lokalplans vedtagelse kan påklages for så vidt angår retlige forhold.
Der er 4 ugers klagefrist, og klagen skal sendes til Naturklagenævnet.

Se vejledning om klageregler her
Læs mere om klagegebyr her
Læs mere om lokalplanlægning her

3. Kommuneplan/lokalplan

 
Forskellen på kommuneplan og lokalplan

Scenarium: Forestil jer følgende situation:

En kommune beslutter i sin vision et eller flere mål for sin udvikling, og disse mål er rejsemål.

Kommunen udarbejder en kommuneplan, og i overensstemmelse med visionen vælges et mål for kommunens udvikling, f.eks. en by på Sveriges sydvestkyst - Trelleborg.

Nu skal målet nås, men hvordan?

Svaret er: med en lokalplan, og lokalplanen er et fartøj.

Kvaliteten af fartøjet svarer til kvaliteten af lokalplanen. Jo bedre lokalplanen er - jo hurtigere og nemmere nås målet.

Men kvaliteten af fartøjet er ikke nok.

Kursen er sat, men der skal også styres, og maskineriet skal passes og vedligeholdes.

Vedligeholdelsen forestås af besætningen - administrationen.
Jo bedre fartøjet - lokalplanen - passes og dermed jo bedre administrationen er, jo hurtigere og nemmere nås det af politikerne fastlagte mål.

Her er det vigtigt for forståelsen, at rammerne for rejsen, f.eks., at rejsen skal forgå over vand og med et motordrevet fartøj er fastlagt i kommuneplanen.

Rammerne for lokalplanlægningen skal være entydigt fastlagt i kommuneplanen.

Se også afsnit om kommuneplan

4. Jura

Efter planloven har kommunalbestyrelsen pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen.

Kommunalbestyrelsen skal således i sin faktiske og administrative virksomhed arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed.

Andre love (miljø- og vejlovgivningen) kan administreres ud fra hensyn til kommuneplanen.

Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne, som derfor ikke er forpligtede til at overholde planen.
Kommunalbestyrelsen kan ved forbud i henhold til forskellige bestemmelser i planloven håndhæve kommuneplanen konkret, f.eks. ved udarbejdelse af lokalplan.

I modsætning hertil er lokalplaner direkte bindende for borgerne - men kun hvis der skal ske noget.

Der er ikke handlepligt knyttet til en lokalplan.

En lokalplan har heller ingen betydning for eksisterende lovlige forhold (bebyggelser eller anvendelser)

Eks:
En virkeliggørelse af en plan, som kan dreje sig om opførelse af et ved lokalplanen tilladt byggeri, forudsætter derfor, at vedkommende grundejer kan og vil opføre bebyggelsen.

5. Oversigt over gældende lokalplaner

Det er muligt at se en samlet oversigt over lokalplaner gældende for den tidligere Stevns Kommune og den tidligere Vallø Kommune, ligesom det er muligt at se de nye planer, der er vedtaget efter den 1.januar 2007.

Lokalplanoversigt

Med tiden vil alle planerne være lagt ind i PlanSystem.dk

6. Hvilken lokalplan gælder for min ejendom?

Der er nu mulighed for at finde ud af, om en ejendom er omfattet af en lokalplan eller om der er andre oplysninger, der vedrører ejendommen.

Gå ind på Oversigt over planforhold

7. Planer på vej

Lokalplanforslag der er udsendt i offentlig høring i 8 uger, kan ses her på hjemmesiden.

Ud over her på hjemmesiden, kan nye lokalplanforslag ses på de to rådhuse og på bibliotekerne i Hårlev og Store Heddinge.

Se planforslag her

Gå ind på Plansystem.dk her

8. Historie

 
Plansystemet før 1. januar 2007

I Lands- og regionplanloven fra 1974 blev der for første gang lovgivet om sammenfattende fysisk planlægning.

Plansystemet var opbygget således:

Landsplan
Amternes regionplaner dannede "landsplanen"
Miljøministeren godkendte regionplanerne
Staten kunne udstede bindende forudsætninger "landsplandirektiver"

Regionplan
Regionplanerne måtte ikke stride mod bindende forskrifter

Regionplanerne fastlagde - for en periode på 12 år - rammerne for amtskommunernes udvikling med hensyn til anvendelsen af arealer til byvækst, den overordnede trafik- og infrastruktur, placeringen af større anlæg og virksomheder, beskyttelsen af areal- og naturressourcerne samt rekreation og turisme.

En regionplans retningslinjer var bindende for den kommunale planlægning og anlægsvirksomhed.

Kommuneplan
Alle kommuner skulle have en kommuneplan

Kommuneplanen fastlagde - for en periode på 12 år - de overordnede mål for den enkelte kommunes udvikling.

Kommuneplaners indhold:
arealanvendelse, trafik- og byformål, rekreative områder samt beskyttelse af areal- og naturressourcer.

Kunne bruges - i koordination med sektorplanlægning og budgetlægning - som handlingsplan for den samlede kommunale aktivitet.

Bindeled mellem lands- og regionplanlægningen og de bestemmelser om anvendelse m.v. af den enkelte ejendom, der fastlægges i lokalplaner.

Kommuneplanen måtte ikke stride mod regionplanen.

Lokalplaner
Nederst i rækkefølgen - men tættest på den enkelte borger kom så lokalplanen.

Lokalplaner måtte ikke stride mod kommuneplanen.