Inden du anmelder byggeriet, skal du sikre dig, at byggeriet ikke kræver dispensation fra gældende bestemmelser i lokalplan, byplan og bygningsreglement BR10. Du skal således unersøge om du overholder den såkaldt "byggeret", se nærmere om "byggeretten" i højre spalte
Har kommunen ikke reageret inden to uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan du begynde byggearbejdet. Kræver det ansøgte dispensation, bortfalder to-ugers fristen, og du skal afvente kommunens afgørelse inden du begynder på byggeriet.
En anmeldelse skal være skriftlig og underskrives af ejendommens ejer. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om adresse og matrikelnummer. I anmeldelsen skal du vedlægge en tegning, der viser bygningens placering på grunden, plan snit og facadetegning der viser bygningens højde, længde og bredde samt en beskrivelse af de anvendte materialer.
Byggeri som ikke skal anmeldes
Der henvises til link i højre spalte om disse bygninger.