Klima, energi og miljø i Stevns Kommune
CO2 er af FN blevet udpeget som den største årsag til de bekymrende klimaforandringer, vi oplever i disse år. CO2 og klimaforandringer står derfor højt på dagsordenen, både globalt, regionalt og lokalt.
Den 22. april 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen Stevns Kommunes første Klimahandleplan. Planen er gældende for perioden 2010-2011.
Handleplanen tager afsæt i det arbejder det er blev gjort i 2009 samt den klimastrategi der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 27. august 2009. Klimahandleplanen har til formål, at styrke, koordinere og prioritere kommunes klimaindsats. Klima og energi skal integreres i organisationen, såvel i den kommunale drift som i den fremadrettede planlægning. Handleplanen skal sikre, at klimatilpasninger sker på den bedste og mest omkostningseffektive måde. Langsigtede investeringer og god planlægning skal sikre, at udgifterne til klimasikring i det lange løb bliver betydeligt reduceret.
Det forventes, at Klimahandlingsplanen efter en statusevaluering følges op af en ny energihandlingsplan for de efterfølgende år. Med afsæt i energi-baselinetallene for 2008, der rummer en kortlægningen af energiforbruget i kommunens 137 ejendomme, bliver der i Klimahandlingsplanen opstillet følgende forventning, der skal være opfyldt med udgangen af 2011:
Reduktion af Varmeforbruget
Reduktion af Varmeforbruget med 5% til 114 kW/h pr. m2. Dette sammenlignet med de nuværende 120 kW/h pr. m2 (oplyst i CO2-regnskabet).
Reduktion af EL
Reduktion af elforbruget med 4 % vil resultere i et kW/h forbrug på 62 kW/h pr. m2 (Dette er incl. proces-El og Vejbelysning)
Udtages proces-El og Vejbelysning, da de aktuelle tiltag for reduktion ligger i/ på bygninger, vil reduktionen betyde, at resultatet forøges og der fremkommer et resultat på 48 kW/h pr. m2. Dette sammenlignet med de nuværende 50 kW/h pr. m2 (oplyst i CO2-regnskabet).
Reduktion af Vandforbruget
Reduktion af Vandforbruget med 3% til 0,256 m3 pr. m2. Dette sammenlignet med de nuværende 0,264 m3 pr. m2.
Forbrug for CO2-emmissionen
Med ovenstående reduktions mål på varme, el og vand vil CO2-emissionen reduceres med 7% til 53 kg CO2 pr. m2. Dette sammenlignet med de nuværende 57 kg CO2 pr. m2.
Til orientering var klima kommune målet på 4 % over perioden 2010-2011.