Sælg din CO2-besparelse

Du kan som kunde hos HMN (HMN er etableret ved en fusion pr 1. januar 2010 mellem de to distributionsselskaber HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S) få tilskud til realisering af energibesparelser i dit hjem.

Siden den 1. januar 2010 har det været muligt at søge om tilskud til udvalgte områder, hvis du realiserer energibesparelser. Tilskuddet bliver udbetalt til dig, hvis du sælger dine energibesparelser til HMN. Energibesparelserne må ikke sælges til andre energiselskaber. Hvis du i forvejen er gaskunde fratrækkes tilskuddet din næste opkrævning. Ved konvertering fra olie eller el til naturgas udbetales tilskuddet direkte til din bankkonto.

HMN  har kun en begrænset pulje til energibesparelserne, så tilskuddet gives efter først til mølle-princippet

Der skal forelægge en skriftlig aftale med HMN inden installationen udføres. 

Betingelser for tilskuddet
Du skal have en skriftlig aftale med HMN, inden du laver en bindende aftale med en håndværker og projektet udføres.

Det mindste tilskudsbeløb, som udbetales, er 1.000 kr.

Har du et forbrug over 2.000 m3 gas om året og ligger forbruget over det gennemsnitlige forbrug for sammenlignelige huse, kan du få besøg af en energirådgiver. Vores energirådgiver beregner besparelsen ud fra de eksisterende forhold på bygningen. 


Der ydes tilskud til kedler
(formidles af din vvs-installatør)

Konvertering fra olie til naturgas, hvor oliefyr er fra før 1977 - tilskud 5.000 kr.

Konvertering fra olie til naturgas, hvor oliefyr er fra efter 1977 - tilskud 2.800 kr.

Udskiftning af gasblæseluftbrænder til kondenserende gaskedel - tilskud 3.800 kr.

Udskiftning af ikke-kondenserende gasfyr med åben forbrænding til kondenserende gasfyr - tilskud 3.800 kr.

Udskiftning af ikke-kondenserende gasfyr med lukket forbrænding til kondenserende gasfyr - tilskud 3.000 kr.

Der ydes tilskud til boligforbedringer
Dette kræver besøg af HMNs energirådgiver. Der ydes tilskud er på 42 øre, for hver kWh du sparer på følgende områder:

•Vinduer, døre, ovenlys og glaspartier
•Ydervægge
•Isolering af rørstrækninger
•Tagkonstruktioner
•Biobrændsel
•Solvarme
•Udskiftning af oliefyr

For mere information se link i højre side.

 

Kontakt:
Birgitte Nielsen
Tlf.: 56 57 51 44
birnie@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns Kommune