Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette arbejde er CO2-regnskabet et vigtigt og nødvendigt værktøj.
Det foreliggende CO2-regnskab dækker udelukkende kommunen som virksomhed. CO2-regnskabet omfatter forbrug der er betinget af kommunen driftsaktiviteter (dog med visse undtagelser). Der er således ikke medtaget CO2-udledning for produktion af de ressourcer, varer og tjenesteydelser (f.eks. taxakørsel, bortskaffelse af affald fra genbrugsstation m.v.), som kommunen indkøber.
Undtagelser som ikke er medtaget:
· Behandling af husholdningsaffald.
· Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.
Stevns kommune har kun medtaget drivhusgassen CO2 og ikke andre drivhusgasser som f.eks. SO2 NOx. Der er endvidere ikke medtaget de kommunale arealers optagelse af CO2 i planter og udledning af CO2 og metan fra jordlag, vådområder m.v.
På grund af den nye kommunale forsyningslov om udskillelse af kommunale forsyningsenheder til selvstændige virksomheder, bl.a. renseanlæg og vandværker, er disse to områders CO2-udledning udtaget af Stevns kommunes CO2-rapporter igennem de sidste par år. Renseanlæg blev i 2009 udtaget af regnskabet og vandværkerne i 2010. Da Pleje- og ældreboliger reelt ligger i privatsektoren, er også disse områders CO2-udledning udtaget i denne 2010 CO2-rappport. Ovennævnte undtagelser vanskeliggøre en direkte sammenligning med foregående CO2 regnskaber, især da CO2- rapporternes værdier ikke er korrigeret for kuldeindeks/ graddøgnsenheder (kulde / varme gennemsnit på årsbasis).
Ved en umiddelbar sammenligning mellem 2009 og 2010 rapporten ses således et fald på ca. 8% svarende til 362 ton CO2, men da regnskabet ikke er korrigeret for kuldeindeks/ graddøgnsenheder vil det være en ukorrekt konklusion. Fra 2009 til 2010 er der på de kommunale ejendomme, når CO2-udledningen på punktet "Pleje- og ældreboliger" er udtaget af 2009 CO2-rapporten (Som det er i 2010 rapporten), sket en umiddelbar stigning i CO2-udledningen på i alt 185 ton svarende til en stigning på i alt ca. 4,9%. I tilsvarende periode er varme/ kuldeindekset for graddøgnsenhederne steget med ca. 16 til 19 % lidt afhængig af den nøjagteige geografiske placering, hvilket svare til en gennemsnitlig stigning på ca. 17,5%. Regnes der med en samlede kommunale CO2-udledning med ovenstående områder udtaget i 2009 rapporten, og udregnes CO2-udledningen i forhold til det gennemsnitlige kuldeindekset/ graddøgnsenhederne, er der en reduktion på ca. 10 % af CO2-udledning i forhold til 2009, hvilket svare til en reduktion på i alt ca. 459 ton.
På El-siden ses der ved en sammenligning et fald på 9% i forbruget svarende til 433 MW/h og 195 tons CO2. Udtages punkterne under EL "Genbrugspladser og Materielgårde" af 2010 rapporten (De er ikke med i 2009 rapporten), samt tilsvarende punktet i 2009 rapporten som beskrevet ovenstående, har der været en reduktion i de resterende kommunale ejendomme på 1,4%, svarende til ca. 59 MW/h. Dette svare til ca. 26,7 tons CO2.
Ud af den samlede CO2 reduktion udgør el reduktionen 5,8 % (når varmeforbruget er korrigeret for kuldeindekset). Stevns kommunes 2010 CO2-rapport vil kunne danne den fremadrettede base-line for direkte sammenligninger mellem denne og fremtidige CO2-rapporter, da regnskabets opbygning er med afsæt i kommunens nu veldefineret bygningsmasse, og defineringen anses nu umiddelbart for værende komplet.
Nøgletal for emissioner som er brugt i CO2-regnskabet (fra Key2Green):
• Olie……………..– 2,650 kg CO2 pr. liter.
• Naturgas………..– 2,284 kg CO2 pr. m³
• El øst Sjælland....– 0,452 kg CO2 pr. kW/h.
Resultat:
CO2-belastning:
Bygninger…………………………………..: 3.109 tons
Andet (Indehold se nærmere i rapport)…….: 1.072 tons
I alt…………………………………………: 4.181 tons
