Kulturregion København Syd

Kulturaftalen bliver underskrevet af, fra venstre: Borgmester Poul Arne Nielsen, Borgmester Marie Stærke, Kulturminister Brian Mikkelsen, Borgmester Hans Barlach og Bormester Niels Hörup
Kulturaftalen blev indgået den 17. juni 2008 i de historiske omgivelser på Vallø Slot i Stevns Kommune.

Kulturaftalen gælder for en fireårig periode, 2008 til 2011 og blev indgået mellem Kulturministeren og borgmestrene fra de fire kommuner.
 

Kulturaftale med kulturministeren

Kulturregion København Syd er et kommunesamarbejde mellem:

  • Greve kommune
  • Solrød kommune 
  • Køge kommune 
  • Stevns kommune

Formålet med samarbejdet er, bl.a. at styrke kvaliteten af de kulturelle tilbud hen over kommunegrænserne at understøtte kommunernes engagement på kulturområdet og at fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner.

Kulturaftalen skal, efter amternes nedlæggelse, sikre en fortsat udvikling og forankring af eksisterende og nye kulturprojekter i kulturregionen København Syd. Opgaver, der tidligere var i samarbejde mellem amterne og staten, vil nu blive udlagt til de samarbejdende kommuner for at styrke dialogen kommunerne imellem og for at give større handlefrihed og dispositionsmulighed.

Kulturaftalen indeholder en række projekter inden for bl.a. teater og musik, men også museums- og idrætsområdet er blevet tilgodeset til gavn for borgerne i Kulturregionen. Du kan se læse mere om de aktuelle projekter her på siden.

Politisk styregruppe
Den politiske styregruppe for kulturaftalen har 8 medlemmer, der udgøres af:
• de fire kulturudvalgsformænd
• en kulturpolitiker fra hver af de fire kommuner
I styregruppens møder deltager desuden kulturcheferne fra de fire kommuner med henblik på at sikre koblingen til forvaltningerne og de enkelte kulturudvalg i kommunerne.

Koordineringsgruppen
Fra hver af de fire kommuner deltager en medarbejder fra administrationen. Desuden deltager en repræsentant fra sekretariatet. Koordineringsgruppen står for:

  • udvikling og opfølgning på kulturaftalen 
  • sagsbehandling og indstillinger til styregruppen med henblik på tildeling af faste tilskud og udviklingsmidler 
  • opfølgning på udviklingsprojekter via sekretariatet
  • sparring til projektgrupperne – fagligt, organisatorisk og administrativt

Søg midler fra udviklingspuljen
Det er muligt at søge penge til udviklings- og samarbejdsprojekter. På siden her kan du finde retningslinjer for hvad din ansøgning skal indeholde og hvilke kriterier der lægges vægt.

Samarbejde med Region Sjælland
Den 17. juni 2008 indgik Region Sjælland, ved formand for regionsrådet Kristian Ebbensgaard, en tillægsaftale, der giver mulighed for et tættere samarbejde mellem Kulturregion København Syd og Region Sjælland.