Rødvig Fiskerihavn
Rødvig Fiskerihavn er beliggende på position 55°15,2'N 12°22,4'E i Rødvig.
Fiskerihavnen ejes af Fiskeriforeningen for Rødvig og Omegn, og omfatter hele den øvrige del af havnen, herunder begge ydermoler og således også indfatningen ud mod søen af hele den SE-lige del af det opfyldte areal ud for Lystbådehavnen. Forhavnen, der benyttes i fællesskab med Rødvig Lystbådehavn, hører under Fiskerihavnen i ordens- og vedligeholdelsesmæssig henseende.
De største skibe der kan besejle Fiskerihavnen kan have en længde på 50 m, en bredde op 10 m og dybgang 3,1 m.
Rødvig fiskerihavn og til dels lystbådehavnen ligger ved foden af en stejl morænelersklint, som på sit højeste sted er ca. 9 meter høj og jævnt faldende mod øst til havneniveau ved Søvej. Klinten er under stadig nedbrydning, og vest for havnen er den derfor flere steder beskyttet ved beton- støbninger.
Den oprindelige havn blev bygget omkring 1840 som en udskibnings- og handelshavn på foranledning af Gjorslev gods, der havde behov for at kunne udskibe deres produkter fra kalk- og kridtbruddene langs Stevns klint. Først blev der kun opført en skibsbro med slidske og kran, men i 1861 blev der opført en egentlig havn. Havnen medførte ret hurtigt en forøgelse af fiskeri, handel og industri. I 1943 var pladsforholdene blevet for trange i den lille havn, så en selvstændig fiskerihavn blev etableret vest for den gamle havn. I løbet af 1960'erne overgik en stor del af gods- og råvaretransporten fra søvejen til landevejene, og den oprindelige havn mistede sin betydning.
Ankerplads
Mindre skibe, som vil ankre ved Rødvig, må ankre tæt under land mellem Fællesskov Rev og havnen. Bundarten her er sand, mens der overalt længere ude findes hård bund i form af kridt.
