Rødvig Lystbådehavn

Billede - Travlhed på rødvig havn
View til det gule hus ved havnen
 

Rødvig Lystbådehavn er beliggende på position 55 15,2 N - 12 22,6 E og på adressen. Havnepladsen 1, 4673 Rødvig Stevns.

Havnen er en kommunal lystbådehavn. Erhvervsmæssig udnyttelse af såvel havnens arealer som bådpladser må kun ske efter godkendelse fra havnebestyrelsen.

Lystbådehavnens område består af det egentlige havneanlæg med beskyttelsesmoler, havnebassin med anløbsbroer og fortøjningspæle. Jolleslæbested og landareal med tilkørselsvej, parkeringspladser, vinteroplægningspladser for sejl- og motorbåde og liggeplads for sejljoller, der ophales efter brug. Herudover de bygninger, der direkte henhører under havneadministrationen.

Der er i alt 110 pladser, hvor størstedelen udlejes dels som faste bådpladser og enkelte som gæstepladser.
Da der er flere henvendelser, end vi har bådpladser, er der desværre venteliste. De ledige pladser fordeles fortrinsvis til nuværende fastliggere i lystbådehavnen og derefter til andre borgere. Kontakt Lone Gudmundsen for nærmere information herom.

Havnefogedjobbet varetages af Stevns Turistbureau, Havnevej 21, 4673 Rødvig Stevns, telefon 56 50 60 07.

Havnen har igennem flere år fået tildelt "Blå Flag", og det er hensigten at fortsætte med at opfylde kravene for at få tildelt "Blå Flag". Rødvig Lystbådehavn har senest i 2011 fået tildelt "Blå Flag".

Rødvig Lystbådehavn er tillige at finde i havnesamarbejdet Turismenetværk Sjælland - Møn.

Søsportens Sikkerhedsråd har udarbejdet pjecer omkring opførsel til søs. Nogle af disse kan hentes på Stevns Turistbureau eller de kan rekvireres hos Søsportens Sikkerhedsråd.