Anmeldelse af midlertidig aktivitet
Hvis du midlertidigt vil placere og anvende et anlæg eller maskiner, der kan belaste miljøet, skal dette forud anmeldes til kommunen. Det gælder følgende aktiviteter:
- Asfaltanlæg.
- Anlæg for behandling af forurenet jord.
- Spildevands- eller slambehandlingsanlæg, herunder kalkstabiliseringsanlæg.
- Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer.
- Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter.
- Ophugning af skibe.
- Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling.
- Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner.
- Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt.
Anmeldelsen skal være modtaget i kommunen senest 14 dage før aktiviteten agtes påbegyndt.
Du kan finde anmeldelsesskema i højre side under "selvbetjening"
Hvis det vurderes, at arbejdet vil medføre væsentlig forurening, kan der fastsættes vilkår for arbejdets udførelse.