Anmeldte rettigheder
I den første råstoflov fandtes en ordning, således at man ikke skulle have tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding, hvis råstofindvindingen var påbegyndt lovligt eller sikret inden den 8. februar 1972, hvor lovforslaget blev fremsat i Folketinget.
Det var dog en forudsætning for at komme ind under denne ordning, at man inden den 1. april 1973 anmeldte sine rettigheder til råstofindvinding over for amtsrådet.
Ved en ændring af råstofloven i 1977 bestemte Folketinget, at der med virkning fra den 1. juli 1978 blev fastsat en tidsbegrænsning for de anmeldte rettigheder på 10 år til den 30. juni 1988 for sand, grus og sten, og 25 år til den 30. juni 2003 for de andre råstoffer. Disse andre råstoffer er ler, kalk, kridt, tørv, sphagnum, ekspanderende ler, moler, ildfast ler, mergel, kaolin, granit, sandsten, skifer og brunkul m.v.
Denne tidsbegrænsning gælder stadig i henhold til den nugældende råstoflovs § 48, stk. 2, og § 52, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997 af lov om råstoffer som ændret ved lov nr. 370 af 2. juni 1999.
Siden den 1. juli 2003 har det været nødvendigt at have en egentlig tilladelse til indvinding efter råstofloven fra amtsrådet for at kunne fortsætte den erhvervsmæssige indvinding på arealer, der er omfattet af de anmeldte rettigheder.
Se i øvrigt ovenstående afsnit om
"Tilladelse til Råstofindvinding"