Drikkevandet i Stevns Kommune leveres af 29 private almene vandværker, enkelte private ikke almene vandværker (under 10 ejendomme tilsluttet) og ca. 750 private vandforsyninger. Herudover findes der en hel del markvandinger til vanding af gartneriafgrøder og græs og enkelte boringer til vanding af større dyrehold.
Kommunen er opdelt i forsyningsområder efter hvilke vandværkerne leverer vand til den enkelte ejendom. Det er ikke alle ejendomme, der er tilsluttet et vandværk, idet der fortsat er mange ejendomme, der har sin egen vandforsyning i form af en brønd eller boring.
Hvis ikke du ved, hvor vandet kommer fra til din ejendom, kan du finde svare på disse sider. Du kan desuden finde ud af, hvordan du bliver tilsluttet vandværk, hvad det koster og meget mere om drikkevandet.