Når vi tager af grundvandet, tager vi samtidig af det vand, der skal fylde vore vandløb og søer. Det er fra 2007 kommunens opgave at sikre, at der bliver indvundet vand på et bæredygtigt grundlag. Derfor skal vandværker, ejendomme med privat brønd, landbrug og virksomheder have en tilladelse til at indvinde vand.
Tilladelse til ny indvinding af grundvand omfatter to trin:
- Først gives en foreløbig indvindingstilladelse, som giver tilladelse til at udføre én eller flere boringer. Her ved undersøges muligheden for at indvinde den ønskede vandmængde, og om grundvandets kvalitet er egnet til det ønskede formål.
- Dernæst følger den endelige indvindingstilladelse, hvor indvindingsmængden og vilkårene for indvindingen fastsættes.
Når en indvindingstilladelse udløber
Når en indvindingstilladelse udløber, skal der som hovedregel gives en ny hvis der fortsat er behov for vandet. Tilladelsen skal bl.a. forholde sig til formålet med indvindingen, til indretning og beskyttelse af boringer, til hvordan vandet skal behandles, samt til hvordan indvindingen påvirker omgivelserne.
Hvis der i tilladelsens løbetid sker væsentlige ændringer
Hvis der i tilladelsens løbetid sker væsentlige ændringer af vandbehandlingsanlægget eller af formålet med indvindingen, skal dette også godkendes. Det samme gælder, hvis indvinder ønsker at tilladelsesmængden sættes op eller ned.
Hvornår gives der tilladelse eller afslag ?
I højre spalte kan du download skema for at se hvornår der som oftest gives tilladelse eller afslag, men husk at alle ansøgninger, vil bliver individuelt vurderet.