Takster

Taksterne fastsættes ud fra vandværkets forventede udgifter og planer om udvidelse og forbedringer. Stevns Kommune fastsætter taksterne for de kommunale vandværker og godkender taksterne for de private vandværker.

Kommunen anbefaler at vandværkerne anvender vandværksforeningernes vejledning om fastsættelse af vandværkstakster. Vejledningen kan bestilles hos de to vandværksforeninger, FVD og DANVA, se links i højre side. Der desuden angiver hvilke oplysninger vandværkerne skal stille til rådighed for kommunen og hvordan budget og regnskab bør stilles op.

Der er forskel på hvad det koster at producere vand på de enkelte vandværker. Det kan skyldes forskelle i vandkvalitet, som medfører forskellig vandbehandling. Forskel i antal af analyser afhængig af problemer med vandkvaliteten. Forskel i hvordan man tidligere har planlagt og vedligeholdt værket m.m.

Taksten er sammensat af en fast årlig takst og en takst pr. kubikmeter vand man modtager. Ved tilslutning til vandværk skal man betale et tilslutningsbidrag, som er sammensat af et hovedanlægsbidrag, et hovedledningsbidrag og et stikledningsbidrag. En nærmere forklaring på de enkelte bidrag kan findes i ovennævnte vejledning.

Du kan se de enkelte vandværkers takster på siden om Vandværkerne"

 
Kontakt:
Charlotte Lønborg Frantzen
Agronom
Tlf.: 56 57 51 52
chafra@stevns.dk

Send sikker e-mail: 
Sikker e-mail til Stevns Kommune