Vandkvalitet

Kontrolprogram

Drikkevandet og råvandet (direkte fra boringen) kontrolleres efter et program, der er fastlagt i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Programmets sammensætning afhænger af hvor meget vand vandværket udpumper til sine forbrugere. Jo mere vand jo flere analyser.

Du finder et vandværks analyseprogram ved at vælge det pågældende vandværk på denne side og derefter klikke dig frem til analyseprogrammet. Laboratoriet planlægger hvornår analyserne skal tages, idet prøverne så vidt muligt fordeles jævnt over året.

Tolkning af resultater

Der undersøges for bakteriologiske organismer og kemiske stoffer som kan opdeles i 3 grupper.

  • Bakteriologiske parametre
    Kim, coliforme bakterier, thermotolerante coliforme bakterier m.fl.
  • Stoffer der naturligt forekommer i vandet
    Der findes en del stoffer, der er uønskede i vandet, som stammer fra undergrunden. I Stevns har vi  problemer med nikkel, arsen, kalium og fluorid.
  • Stoffer der er tilført vandet
    Det kan være pesticidrester, olie- og tjæreprodukter, organiske klorforbindelser fra rensemidler og andre kemikalier, som er spildt eller hældt ud på jorden.

Herudover registreres lugt, smag, temperatur, farve, pH m.fl.

En gennemgang af de enkelte parametre og deres betydning for vandkvaliteten fremgår af dette skema.

Kontaktudvalget

I hver af de gamle kommuner Stevns og Vallø har der været et kontaktudvalg, hvor hovedparten af vandværkerne har været medlem. De 2 kontaktudvalg har holdt det første møde sammen, hvor de har planlagt sammenlægning.

Du kan finde oplysninger om medlemmer, mødereferater med mere til Kontaktudvalget for Gl. Stevns på FVD's hjemmeside.

 
Kontakt:
Charlotte Lønborg Frantzen
Agronom
Tlf.: 56 57 51 52
chafra@stevns.dk
Send sikker E-mail:
Sikker E-mail til Stevns Kommune