Sikker post

Sikker post

Hvis du vil sende en sikker e-mail til Stevns Kommune, har du to valgmuligheder:

  1. Allerhelst skal du bruge din digitale postkasse på borger.dk eller via e-Boks (Læs mere om digital post)
  2. Du kan dog også bruge dit postprogram (f.eks. Outlook). Læs mere om, hvordan du bruger NemID til at sende sikker post fra dit eget postprogram.  

Hvis du bruger dit eget postprogram, skal du bruge Stevns Kommunes sikkerpost certifikat. Du finder certifikatet længere nede i denne tekst. Når du sender en sikker e-mail bliver teksten krypteret, så det kun er dig og din modtager, der kan læse indholdet i din e-mail.

Hvornår skal du sende sikker post?

Du skal sende en sikker besked, når din besked indeholder personfølsomme oplysninger. Det kan være dit cpr-nummer eller oplysninger om din økonomi osv. Du skal også sende en sikker e-mail, hvis det svar, du forventer fra Stevns Kommune, indeholder den slags oplysninger.

Du kan altid sende en sikker e-mail, men hvis din henvendelse ikke indeholder fortrolige oplysninger, kan du også bare sende en almindelig e-mail til stevns@stevns.dk.

Sikker post med dit eget postprogram

Du skal først have en NemID, hvis du vil sende sikker post med dit eget postprogram. Dernæst skal du installere Stevns Kommunes sikker post-certifikat. Der er forskellige certifikater til de forskellige sikker post-adresser, så du skal sikre dig, at der er overensstemmelse mellem den adresse, du sender til og det certifikat, du bruger.

Certifikatet sikrer, at du sender din mail til Stevns Kommune lige som din NemID sikrer, at det rent faktisk er dig, der har sendt e-mailen til os.

Sikker post til kommunens hovedpostkasse
Hvis du anvender Outlook eller Outlook Express som dit personlige postprogram, skal du installere dette certifikat: sikkerpost certifikat til Outlook og Outlokk Express.

Hvis du anvender f.eks. Netscape eller Mozilla som dit personlige postprogram, skal du installere dette certifikat: sikkerpost certifikat til f.eks. Netscape eller Mozilla.

Stevns Kommunes e-mailadresse til sikker post er: sikkerpost@stevns.dk.

Sikker post til afdelingspostkasser
Du kan også vælge at skrive direkte til den enkelte afdelings sikre postkasse. Her skal du også bruge et certifikat. På certifikat.dk kan du indtaste den adresse, du vil sende til i søgefeltet, og herefter downloade certifikatet til din computer.

Borgerservice
Familieadf.
Fællessekretariatet
HR
It-centret
Jobcenter Stevns
Skole & Institution
Sundhed
Teknik & Miljø
Økonomi & Udvikling

Stevns Bibliotekerne

 
 
 

Kontakt:
Thomas Meyhoff
Kommunikationskonsulent
Tlf.: 56 57 50 19
thomey@stevns.dk

Svarfrister