Kontaktperson for døvblinde
Hvad siger loven?
I henhold til serviceloven § 99 yder kommunen i fornødent omfang hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.
Hvem kan få?
Hvis du er døvblind, har du ret til i fornødent omfang at få hjælp af en særlig kontaktperson.
Hvem er kontaktperson?
Kommunen finder i samarbejde med den døvblinde frem til den rigtige kontaktperson, fordi en sådan ordning stiller store personlige krav til begge parter.
Kontaktpersonerne skal have adgang til fornøden instruktion, supervision og kursusvirksomhed, sædvanligvis arrangeret af eller ved medvirken af de amtslige døvblindekonsulenter.
Kontaktpersonens opgaver:
- At besøge og kommunikere med den døvblinde
- At orientere om hverdagen (avislæsning m.v.)
- At være bindeled til omgivelserne
- At bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger m.v.
- At ledsage til indkøb, besøg, forretninger m.v.
- At ledsage og være bindeled til myndigheder, posthus, bank m.v.
- At ledsage til akriviteter, kurser, møder o.l.
Hvor søger jeg?
Du kan ringe eller sende en mail til Sonja Kaspersen. Se kontaktoplysninger øverst i højre spalte.