Gadebelysning

Billede - Gadebelysning på Kirketorvet i Store Heddinge.
Gadebelysning på Kirketorvet i Store-Heddinge

Natslukning af gadebelysning


I forbindelse med Stevns Kommunes budgetlægning for 2011 er det blevet besluttet at indføre natslukning på gadebelysningen på dele af kommunes veje. Større kryds og rundkørsler, samt større indfaldsveje og byer har ikke natslukning.

Enkelte steder vil natslukningen ikke blive effektueret på de mindre veje, da omkostningerne forbundet med at omlægge til natslukning ikke vil stå i rimeligt forhold til de opnåelige besparelser.

Der indføres total natslukning på udvalgte strækninger i perioden fra og med uge 20 til og med uge 32. Ordningen vil blive evalueret til september.

Beslutningen medfører betydelige økonomiske besparelser for kommune, samt en reduktion i udledningen af drivhusgasser hos vores el-leverandører.

Fejl i lys langs veje


Går du og er ærgerlig over at gadelampen udenfor din dør ikke lyser, kan du selv fejlmelde dette til SEAS-NVE.

Dette gøres via SEAS-NVE´s hjemmeside.

Fejlmelding foretages via linket i højre spalte under selvbetjening.

Såfremt man ikke har en mulighed for at indberette fejl på gadelys via internet, kan man kontakte borgerservice, som så foretager indberetningen.

Til orientering kan det oplyses, at

  • SEAS-NVE har overtaget drift- og vedligeholdet af udelysanlægget i Stevns Kommune på alle offentlige veje og stier.
  • der foretages hovedeftersyn af master og armaturer, sikkerhedseftersyn, udvidet sikkerhedseftersyn samt serieudskiftninger og i forbindelse hermed rengøring og besigtigelse af armaturer.
  • drift og vedligeholdet omfatter knap 3500 udelyslamper fordelt på 85 installationer/belysningstændskabe

Udbedring af fejl:

  • Udskiftning af lyskilde, spole, sikring og beskadigelser på enkelte lamper (skærm og mast) udføres normalt inden for 10 arbejdsdage efter anmeldelsen.
  • Ved større udfald, eller ved udfald i kryds og andre kritiske steder, skal udbedringen normalt finde sted samme dag eller senest den følgende dag efter anmeldelsen
    Hvor der kan være fare for personsikkerhed skal anlægget afbrydes straks og udbedring af skaden påbegyndes.
  • Stevns Kommune og SEAS-NVE er enige om, at det til enhver tid værende udelysanlæg skal drives og udbygges efter vejbestyrelsens gældende vejregle, og at der skal tilstræbes en høj driftssikkerhed og driftsøkonomi.

Stevns kommunes beføjelser og pligter som vejmyndighed i henhold til gældende vejlovgivning består uforandret efter aftalens indgåelse, og Stevns Kommune vil således fortsat være kompetent vejbestyrelse i henhold til lov om offtentlige veje, §2, stk. 5-6, samt i henhold til lov om private fællesveje, §6.

 

Kontakt:
Inger Greiersen
Tlf. 56 57 51 65 
inggre@stevns.dk

Borgerservice
Tlf. 56 57 57 57
Borger@stevns.dk

Selvbetjening:
Fejlmelding af gadelys
Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns Kommune