Taxikørsel/limousinekørsel
For tilladelse til at køre taxikørsel
For tilladelse til at køre taxikørsel kræves det, at du søger en tilladelse. I Stevns Kommune er der i alt 14 taxitilladelser, som på nuværende tidspunkt alle er besat. Ledige tilladelser til taxikørsel opslås ledige på vores hjemmeside og i lokalavisen, Stevnsbladet.
For at komme i betragtning til en ledig taxitilladelse eller fornyelse af en tilladelse, skal du fremsende ansøgning. Ansøgning om tilladelse skal forelægges Plan- og Teknikudvalget, som træffer beslutning om, hvem man vil tildele den ledige tilladelse.