Vejskilte i Stevns Kommune
Der er mange måder, hvorpå man kan komme til, fra og rundt i Stevns Kommune.
Offentlig transportmuligheder
På Stevns kører der hyppigt tog fra Køge via Hårlev til Rødvig og retur. Derudover er der gode muligheder for at komme med busser rundt i de øvrige afkroge af Stevns Kommune.
Se link i højre spalte for, at finde hjælp til ruteplaner og køreplaner for Regionstoget.
Hvad er Flextrafik – Åben ordning?
Den åbne ordning er et tilbud til alle og er et alternativ til både busser og kørsel med taxa. Da du med åben ordning kan køre fra adresse til adresse, er prisen højere end busbilletter, men fordi kørslen kan koordineres med andre borgere, kan du med den åbne ordning køre til ca. halv taxapris. Dette betyder så også, at du ikke altid vil blive kørt den korteste vej, hvilket du dog aldrig skal betale ekstra for. For at du kan benytte dig af den åbne ordning, skal du køre mellem to adresser i de deltagende kommuner. Se hvilke kommuner, der deltager på www.moviatrafik.dk
Med Flextrafik får du et ”stoppested” på din adresse. Du får transport helt frem til dit bestemmelsessted og du får en fast pris, som du får ved bestilling.
Nye takster på flextur
Stevns Kommune har med virkning fra 1. november 2011 tilmeldt sig Flextur med nedsat takst. Normaltaksten for en flextur er 36,00 kr. inkl. de første 5 km. Derefter er prisen 6,00 kr. pr. kørt kilometer. Den nye halv-takst-ordning medfører, at taksten er 36,00 kr. inkl. de første 10 km. Derefter er prisen 3,00 kr. pr. kørt kilometer.
Sådan gør du
Du ringer og bestiller din kørsel på telefon 70 26 27 27 i tidsrummet fra kl. 8.00 til kl. 16.00 alle ugens 7 dage.
Du kan køre alle ugens dage fra kl. 6.00 til kl. 23.00, men du skal altid bestille din tur mindst 2 timer før, du skal af sted. Hvis du skal køre mellem kl. 6.00 og kl. 8.00, skal du bestille dagen før inden kl. 16.00.