Erhvervenes adgang til genbrugsplads fra 1. januar 2012

Fra. 1. januar 2012 skal virksomheder kun betale for genbrugspladsen, når de bruger den.

Det vil koste 150 kr. ex. moms. pr gang, når virksomheder afleverer affald på genbrugspladsen.
Opkrævningen sker ved, at alle som kører ind på genbrugspladsen får taget et billede af bilens nummerplade. Hvis din bil kun er registret til erhvervsmæssig kørsel, vil der efterfølgende blive sendt en opkrævning på kr. 150,00 pr. besøg  excl. moms til dækning af udgifter til behandling og bortskaffelse af affaldet. Prisen dækker det affald, der kan være i en bil på max 3.500 kg og evt. trailer.

KARA/NOVEREN vil informere yderligere om dette omkring nytår. Du kan i højre side finde et link til deres hjemmeside.

Betalingen bliver opkrævet af KARA/Noveren, der driver genbrugspladserne i Stevns, Kalundborg, Køge, Lejre og Roskilde kommuner.

Virksomheder skal som udgangspunkt stadig betale et generelt administrationsgebyr uanset om genbrugspladsen benyttes eller ej. Administrationsgebyret dækker som hidtil kommunens omkostninger til affaldsplanlægning, regulativer, nationale affaldsdatasystemer mv.

Der vil fortsat blive opkrævet et særskilt gebyr for den kommunale administration, nationale databaser m.m. Bestemmelserne, som administrationsgebyret skal opkræves efter, fremgår af affaldsbekendtgørelsen, der som nævnt først lige er blevet offentliggjort. Teknik- & Miljøforvaltningen skal derfor i det nye år til at se nærmere på, hvilke virksomheder der skal betale administrationsgebyret og dermed hvordan omkostningerne skal fordeles. Bestemmelserne, som administrationsgebyret skal opkræves efter, fremgår af affaldsbekendtgørelsen, der først er blevet offentliggjort lige inden årsskiftet.

Baggrund for ændring af ordningen

Forligspartierne i folketinget har vedtaget, at den nuværende ordning for 2010 og 2011, hvor virksomheder bliver opkrævet et gebyr for muligheden for aflevering af affald på genbrugspladserne skal bortfalde med virkning fra 1. januar 2012.

Det er vedtaget, at det fremover skal være en tilmeldeordning, således at erhvervet ikke er pålagt at skulle betale for muligheden for at aflevere affald på genbrugspladsen, men nu kan vælge om de ønsker at benytte genbrugspladserne eller finde anden løsning på deres affald. Det er lagt ud til kommunerne at vælge mellem 3 forskellige løsninger på den fremtidige betaling for adgang til genbrugspladserne for virksomhederne. Der er mulighed for at give adgang via abonnementsordning, vægt og bom eller via klippekort.

Kommunalbestyrelsen har d. 24. november 2011 vedtaget at indføre ”betaling pr besøg” i form af klippekortsmodel. Kommunerne og KARA/NOVEREN har besluttet at indføre den same ordning på alle genbrugspladserne der drives af KARA/NOVEREN.

Beslutningen om at indføre ”betaling pr besøg” for virksomhedernes aflevering af affald på genbrugspladserne er indarbejdet i en tilføjelse til regulativ for erhvervsaffald. Tilføjelse til regulativet er i høring frem til kl. 12.00 d. 27. december 2011. Se ”Høring af tilføjelse til Regulativ for erhvervsaffald” i højre side under ”Læs mere om”


Der gøres opmærksom på at Bekendtgørelsen om affald, der giver grundlaget for erhvervenes aflevering af affald på genbrugspladserne fra 1. januar 2012, endnu ikke er vedtaget.

Der henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside for yderligere information om forligsaftalen og høring af bekendtgørelsen om affald.

 

Læs mere om:
Erhvervsaffald
Genbrugsplads  

Se også
KARANOVEREN
www. mst .dk 

Kontakt: 
Heidi Kjær 
56 57 51 33
Erhvervsaffald@stevns.dk