Udfordringsret – kom af med de besværlige regler
Regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) gennemfører i fællesskab en såkaldt ’udfordringsret’. Udfordringsretten betyder, at Stevns Kommune får mulighed for at lette det arbejde, der i dag er tynget af regler.
Tanken er at nytænke og udvikle kvaliteten af den offentlige service, og det kræver, at der afprøves nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor.
Hvad kan udfordres?
Du kan udfordre både lokale og statslige regler. Det er også muligt at inddrage overenskomstmæssige regler i forsøg med udfordringsretten. Dog må borgernes retssikkerhed ikke sættes over styr og kvaliteten og sikkerheden af de berørte velfærdsydelser må heller ikke sættes på spil.
Hvem kan udfordre regler?
Udfordringsretten omfatter alle de centrale serviceområder på det kommunale område f.eks. dagtilbud, folkeskolen og ældreområdet. Jobcentrenes område indgår dog ikke i ordningen pga. omlægningen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.
Hvordan søger du?
Hvis du mener, at der findes andre og mindre bureaukratiske måder at tilrettelægge dit arbejde på, så skal du udfylde en ansøgning om fritagelse fra gældende regler. Du skal benytte det særlige ansøgningsskema (find skemaet samt en vejledning i højre side).
Hvordan er processen?
Når ansøgningsskemaet er udfyldt skal du sende det til afdelingschefen i den afdeling, som du/din institution hører under. Efterfølgende vil afdelingen sørge for at kvalitetssikre ansøgningen rent juridisk og kommunalpolitisk.
Ansøgningen vil herefter blive politisk behandlet, og hvis de politiske udvalg siger god for ansøgningen, vil den blive videresendt til Indenrigs- og Socialministeriet.
Du opfordres også til at udfordre egne/lokale regler. Her skal du anvende samme ansøgningsskema, dog vil ansøgningen ikke blive videresendt til Indenrigs- og Socialministeriet, da egne regler skal afklares med dem, som har udformet reglerne.
Du kan søge løbende, men for at have en samlet koordination til de politiske udvalg – er der fastlagt to indsendelsesrunder i 2009:
1. runde har følgende tidsplan:
15. maj 2009: Sidste afleveringsdag for ansøgninger til afdelingschefen
Primo juni 2009: De stående udvalg behandler de indkomne ansøgninger
15. juni 2009: Direktionen behandler de indkomne ansøgninger
17. juni 2009: Økonomiudvalget behandler de indkomne ansøgninger
Opfølgning og evaluering
Indenrigs- og Socialministeriet vil foretage en tværgående evaluering af udfordringsretten i 2011. Herudover skal Stevns Kommune sikre, at der sker en evaluering af de enkelte forsøg med udfordringsretten her hos os. Den samlede evaluering i Stevns Kommune vil blive foreta-get af kommunens udviklingskonsulenter.