Høringer/Offentliggørelser

billede-megafon

Høringer

Forslag til offentlige planer som lokalplaner, kommuneplaner, agendaplaner eller trafikplaner skal i henhold til lovgivning sendes i offentlig høring for at borgere, myndigheder og lignende interessenter har mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser.

De indkomne bemærkninger og indsigelser bliver forelagt kommunalbestyrelsen, der beslutter om det enkelte forslag skal ændres på baggrund af bemærkninger eller indsigelser.

På undersiderne til denne side, se venstre spalte,  kan du se, hvilke planer der i øjeblikket er i høring.

Offentliggørelser

I henhold til lovgivningen skal visse tilladelser offentliggøres. Offentliggørelser sker for at give mulighed for at klage over en truffen afgørelse.

På undersiderne til denne side, se venstre spalte,  kan du se, hvilke afgørelser Stevns Kommune har truffet, som kan påklages. De enkelte afgørelser er påført klagevejledninger, så du kan se hvordan du skal forholde dig, såfremt du mener dig klageberettiget over en truffen afgørelse.

 

Vejledning vedr. høringssvar til Stevns Kommune

Når der sendes høringssvar til Stevns Kommune skal høringssvaret indeholde følgende oplysninger:

1. Høringssvar vedr. ”overordnet emne”
2. Hvem høringssvaret er fra
3. Hvilket ændringsforslag/hvilken sag høringssvaret vedrører
4. Dato for høringssvar
5. Overordnede kommentarer
6. Uddybende kommentarer
7. Underskrifter

Høringssvaret kan skrives i denne skabelon.

Det er vigtigt at henvise til, hvilke ændringsforslag, som høringssvaret vedrører (pkt. 3). Det er fordel, hvis der skrives høringssvar til de enkelte forslag. Det vil sige, hvis du ønsker at kommenterer to forskellige ændringsforslag, så skrives der to høringssvar. Ved emner der ligger meget tæt op af hinanden, kan du skrive et høringssvar, men der skal henvises til begge/alle ændringsforslagene.

De overordnede kommentarer (pkt. 5) må gerne indeholde et kort resume/konklusion af de uddybende kommentarer (pkt. 6) til ændringsforslaget.

Eksempler på, hvordan pkt. 1 (overskrift) kan udfyldes:

• Høringssvar vedr. budgetforslag 2010
• Høringssvar vedr. rengøringsprojekt
• Høringssvar vedr. strukturændringer på skoleområdet

Eksempler på, hvordan pkt. 2 kan udfyldes:

• Xx MED-udvalg
• Skolebestyrelsen på xx skole
• Ældrerådet
• Handicaprådet

Eksempler på, hvordan pkt. 3 kan udfyldes:

• Nr. xxx i budgetforslag 2010 – Indførelse af madordninger
• Nr. xxx i budgetforslag 2010 – Døgnpleje – visitering til rengøring
• Sag nr. xxx på Social- og sundhedsudvalgets møde den xx/xx-20xx

 
Læs mere om:
Skabelon vedr. høringssvar til Stevns Kommune 
Word-dokument
PDF-formular 

Kontakt:
Stevns Kommune
Postbox 83
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 57 57
stevns@stevns.dk

Svarfrister