Aktivt tilbud til kommunens sygemeldte og ledige

Billede - Med virkning fra 1. december 2009 har Jobcenter Stevns indgået en aftale med den private virksomhed Quick Care A/S om et aktivt tilbud til borgere på sygedagpenge og ledighedsydelse.

 

Med virkning fra 1. december 2009 har Jobcenter Stevns indgået en aftale med den private virksomhed Quick Care A/S om et aktivt tilbud til borgere på sygedagpenge og ledighedsydelse.

Quick Care er et team af konsulenter forankret i den sundhedsfaglige verden. Quick Cares kerneydelse er afklaring og opkvalificering af sygemeldte og ledige borgere visiteret af kommunens jobcenter med henblik på at skabe de bedste betingelser for, at borgeren bevarer tilknytningen til og hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Quick Care har flere års erfaring med konceptet og har aftaler med over 20 kommuner over hele landet.

Målet er gennem aktivitet, dialog og information at skabe nogle rammer, hvor den enkelte borger har mulighed for at opkvalificere sine ressourcer og handlekompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Gennem et tæt og dynamisk samarbejde med den enkelte borgers sagsbehandler skabes et fyldestgørende og afklarende billede af borgerens fysiske og psykosociale ressourcer. Et billede som både borger og den enkelte borgers sagsbehandler kan drage nytte af i afklaringen af borgerens samlede ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

Det enkelte borgerforløb er bygget op omkring sundhedsfaglige og arbejdsmarkedsrettede moduler og sammensættes altid individuelt for hver enkelt borger og tager udgangspunkt i dennes ressourcer, kompetencer og barrierer. Borgeren vil bl.a. komme til at arbejde aktivt med:

Fysisk opkvalificering, vejledning og coaching, information om hjemmeøvelser, besøg på arbejdspladser, fysiske test, rundbordssamtaler, ergonomi, smertehåndtering og selvevaluering.

 

Kontakt:
Thomas Helt
Adm. direktør
QuickCare
Mobil: 22 32 02 20
th@quickcare.dk

Lotte Nielsen
Jobcenterchef
Tlf.: 56 57 51 90
LotteN@stevns.dk

Trine Haubro Dokkedal
Teamleder
Tlf.: 56 57 51 79
trihau@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns kommune