Borgermøde om privatisering af Store Heddinge Vandværk

Billede - Store Heddinge vandværk.

Store Heddinge vandværk.

Arbejdsgruppen, som arbejder med forslaget om at omdanne Store Heddinge Vandværk til et andelsselskab, har besluttet at invitere vandværkets forbrugere til borgermøde

torsdag den 20. agust 2009 kl. 19.00 i Erikstruphallen.

På mødet vil arbejdsgruppen fremlægge resultatet af de vurderinger og udredninger, som gruppen har gennemført. Fordele og ulemper ved en omdannelse af vandværket til et forbrugerejet selskab vil blive fremlagt som oplæg til en dialog om fremtiden for Store Heddinge Vandværk. Det forventes, at dialogen kan føre til en anbefaling af, hvilken selskabsform vandværket skal have i fremtiden.

Arbejdsgruppen vil lave et skriftligt oplæg til mødet - se linket øverst til højre på denne side. Oplægget vil også kunne afhentes enten på Biblioteket i Store Heddinge eller hos Borgerservice på Rådhuset.