Billede - Stevns Trafiksikkerhedsråd afleverer 40 cykelhjelme på Hotherhaven til de udekørende social- og sundhedshjælpere.

Cykelhjelme til social- og sundhedshjælperne

Stevns Trafiksikkerhedsråd afleverede i dag 40 cykelhjelme på Hotherhaven til de udekørende social- og sundhedshjælpere. Herfra vil de blive fordelt til de forskellige afdelinger, der har cyklende hjemmeplejepersonale.

Pigerne lukkede straks kasserne op med hjelmene og fandt en favoritmodel, som de straks tog på hovedet.

'For nogle uger siden hørte jeg, at en af mine gode bekendte var væltet på cyklen, og havde slået nakken i asfalten, så hendes hjelm fik en revne. Derfor fik jeg idéen til, at de social- og sundhedshjælpere, der hver dag stiger på cyklen for at køre ud til vores ældre medborgere for at give en hjælpende hånd, må vi passe ekstra på, for dem kan vi ikke undvære', fortæller Leif Nielsen, der er formand for Trafiksikkerhedsrådet og tilføjer:

'Det er mit håb, at alle andre borgere der cykler, vil anskaffe sig en hjelm og bruge den, selv til korte ture. Man behøver ikke køre langt for at finde en god hjelm – de fås hos alle cykelhandlere og såmænd også i SuperBrugsen i Hårlev, som har leveret de 40 hjelme til en favorabel pris og endda givet fire gratis. Uddeler Per Jensen kunne nemlig også se det positive i tanken. Et par af pigerne spurgte, om de også måtte bruge den privat – svaret var, at jo flere kilometre de kører med hjelmen på, jo bedre', slutter Leif Nielsen.

 

Kontakt:
Leif Nielsen
Formand, Trafiksikkerhedsrådet
Tlf.: 56 28 73 43
leinie@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns kommune