De to første byvandringer er nu gennemført

billede- fra byvandring i Hårlev

Fra byvandring på stisystemet i Hårlev

Som led i arbejdet med planstrategien har Stevns Kommune arrangeret fire byvandringer. Formålet med byvandringerne er at diskutere byernes kvaliteter, arkitektur og potentialer.

De to første to byvandringer blev gennemført d. 24. og 25. august i henholdsvis Hårlev og Rødvig. Med otte deltagere på byvandringen i Hårlev og tre i Rødvig var der god plads til dialog og debat mellem deltagerne.

I Hårlev d. 24. august var kommunalbestyrelsesmedlem Leif Nielsen guide. På turen blev Hårlevs stisystem og byskov fremhævet som store kvaliteter i byen og noget, som kommunen skal bygge videre på og styrke og forbedre. Som svagheder i byen pegede de fremmødte på industrikvarteret, der er placeret midt i byen, og særligt plastikfabrikken. Der blev også talt om, at hele byen trænger til en ansigtsløftning mht. pleje og vedligehold af både de offentlige og de privatejede arealer.

billede - fra byvandring i Rødvig

Fra byvandring i Rødvig - Planche ved Multihuset

I Rødvig d. 25. august var kommunalbestyrelsesmedlem Tom Bang Hansen guide. På turen blev mulighederne i to nye projekter debatteret, nemlig institutionen Multihuset og den mulige flytning af Rødvig station. De fremmødte var meget glade for byen og i store træk tilfredse med dens udseende og udvikling indtil nu. Gruppen så mange kvaliteter i byen, fx havnen og kysten, men også de gamle huse, hvoraf de fleste nu er sat smukt i stand. Der blev set muligheder i det grønne åbne område midt i byen, som nu ser ud til at kunne for-længes, hvis stationen flyttes. Det vil blive et rekreativt åndehul, som med en sti kan forbinde den nye station med havnen. Der var to ting, de fremmødte gerne så ændret, nemlig de planlagte befæstede stier rundt om Multihusets baner og indkørslen til byen fra Rødvigvej, hvor de ønskede en fartdæmpende chikane for at forbedre trafiksikkerheden.

 

De sidste to byvandringer

De to sidste byvandringer foregår i Strøby Egede onsdag d. 1. september kl. 19 fra Centerhuset og i Store Heddinge tirsdag d. 14. september kl. 19 fra kirken.

 

Kontakt:
Anka N. Sonne
Tlf.: 56 57 56 91
ankasonn@stevns.dk

 

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns kommune