Himlingøje – Danmarks første fyrster
Onsdag den 17. marts vil arkæolog Thomas Roland fra Kulturarvsstyrelsen komme til forsamlingshuset i Himlingøje for at fortælle om fyrstegravene ved Himlingøje.
I flere omgange har der fra Nationalmuseets side været foretaget udgravninger og undersøgelser af netop dette område, og i dag regnes det blandt de vigtigste historiske steder i den danske historie.
Foredraget er blevet ekstra aktuelt efter, at Stevns Kommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og lodsejer Flemming Arnet i efteråret 2009 fik ryddet de fire gravhøje, så de nu kan ses som de markante historiske mindesmærker, de er.
Foredraget afholdes den 17. marts kl. 19.30 og billetter, der er gratis, kan afhentes på de stevnske biblioteker fra lørdag den 27. februar 2010.
Aftenen er arrangeret i samarbejde med Himlingøje Bylaug og Stevns Kommune, kultur.