Kunstudstilling på Rådhuset i Hårlev
Lili Henriksen udstiller i perioden fra den 3. maj - 25. juni 2010 på Rådhuset i Hårlev.
Lili Henriksen fortæller om sig selv og sine billeder:
"Lige siden jeg har kunnet holde på en blyant, har jeg elsket at tegne og male, klippe og klistre og på den måde få afløb for min fantasi. Når jeg arbejder på lærredet, forsøger jeg at gengive en situation fra hverdagen som mange vil kunne genkende enten fra dem selv eller deres børnebørn, selvom jeg ikke tilstræber en naturalistisk fremstilling.
Det er især kropssproget der fascinerer mig og især børns og som det fremgår af mine billeder kan jeg lide at eksperimentere og udtrykke mine ideer på forskellige måder.
Jeg begyndte at udstille i 1986 og som årene er gået, er det blevet til en række udstillinger i kunstforeninger, rådhuse, sygehuse, firmaer og biblioteker.
Jeg er medlem af kunstergruppen CaCo3 og deltager desuden hvert år i ”Åbne Atelierdøre” på Stevns."
I højre spalte finder du link til folder der oplyser om kontaktmulighed og priser.