Nye regler for afbrænding af haveaffald

Med virkning fra 1. marts 2010 træder der et nyt regulativ i kraft vedrørende afbrænding af haveaffald. De nye regler betyder, at der kun må afbrændes tørt haveaffald i perioden 1. december - 1. marts under overholdelse af de gældende krav til afstand. Afbrændingen må ikke medføre væsentlige ulemper for omgivelserne og skal ske under tilsyn.

Der må fortsat ikke afbrændes haveaffald i kommunens sommerhusområder og i byzoneområderne Hellested, Hårlev, Klippinge, Rødvig, Store Heddinge, Strøby, Strøby Egede og dele af Valløby.

Det er i hele kommunen tilladt at lave mindre lejrbål beregnet til madlavning og hygge på særligt indrettede pladser - dog forudsat, at afstandskrav overholdes. Til lejrbål må der maksimalt anvendes 1 kubikmeter rent, tørt træ.

Afbrænding af haveaffald / lejrbål må ske fra solopgang og skal være afsluttet senest en time efter solnedgang samme dag. Dog må der Sankt Hans aften afbrændes haveaffald frem til 4 timer efter solnedgang.

 
Læs mere om:
Haveaffald
Genbrugspladser

Kontakt:
Lena Hjalholt
Plan- & miljømedarbejder
Teknik & Miljø
Tlf.: 56 57 51 53
lenhja@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns kommune