Nyt fra Stevns Brandvæsen - uge 23 2010

Billede - Ny brandmand hos Stevns Brandvæsen.
Kenn Højager Jensen er ny brandmand hos Stevns Branvæsen.

Ny brandmand hos Stevns Brandvæsen

Stevns Brandvæsens beredskabsstation i Hårlev, Falck på industrivej har igen fået en ny og veluddannet brandmand. Kenn Højager Jensen har taget sin funktionsuddannelse indsats hos Falck i Farum.

Kenn er til daglig et kendt ansigt i Bygma Hårlev, som er en af de virksomheder som hjælper med deltids brandfolk når den røde hane galer. Kenn har været hos Falck Hårlev siden 2007.

Automatisk brandmelder

Fredag den 11. juni 2010 kl. 12.37 indløb der en melding via en automatisk brandmelder til vagthavende indsatsleder og brandmandskabet i Store Heddinge. Denne gang var det en brandmelder i ældreboligerne på Rolighedsvej, der var gået i gang. Ved brandvæsnets ankomst til plejecenteret kunne det hurtigt konstateres, at det var fejl, som havde udløst brandmelderen, og derfor kunne brandvæsnet hurtigt returnere til brandstationen.

Automatisk brandmelder

Samme dag kl. 18.35 modtog brandvæsnet igen en melding fra en automatisk brandmelder, denne gang placeret på asylcentret ved Mandehoved. Ved vagthavende indsatslederes ankomst til stedet kunne det konstateres at det var en brandmelder i et køkken som var gået i gang. Dette var sket p.g.a, at der havde været gået ild i noget mad på et komfur, i et køkken. Dette havde forsaget en del røgudvikling i bygningen, så derfor iværksatte indsatslederen overtryksventilation, og efter en lille times tid kunne brandmandskabet igen vende hjem til deres koner.

Bygningsbrand

Tirsdag den 15. juni 2010 kl. 22.34 modtog brandvæsnet en melding om ild i en butik på Nytorv i Store Heddinge. Ved brandvæsnet ankomst til stedet kunne det hurtig konstateres, at det var butikkens smoke-sikring (røg-sikring), der var udløst. Sagen blev derfor overleveret til butikkens sikringsfirma.

Automatisk brandmelder

Onsdag den 16. juni 2010 kl. 08.33 indløb der igen en melding via brandmelderen fra ældreboligerne på Rolighedsvej. Denne gang kunne det igen hurtigt konstateres, at det var fejlalarm, og derfor blev brandalarmeringsanlægget fejlmeldt og en servicemontør tilkaldt.

Søredning

Samme dag kl. 19.06 indløb der en melding via SOK til Stevns Brandvæsen. En tysk sejlbåd var sejlet på grund ud for revet ved Højstrup. Efter kort tid havde de frivillige fra Frøslevvej sat redningsbåden Elverpigen i vandet ved Rødvig havn og var fremme ved den tyske turist. Med sædvanlig snilde blev sejlbåden trukket fri af revet og hjulpet sikkert til Rødvig havn.

Assistance til Køge kommune

I forbindelse med vandforureningen i Køge kommune, har Stevns kommune ydet mellemkommunal assistance til Køge Kommune. De frivillige fra Frøslevvej har blandt andet assisteret med to tankvogne til drikkevandstransport siden 2. juni og frem til onsdag den 16. juni, hvor vandet i Køge by igen blev meldt rent.

 
Billede - Logo, Stevns Brandvæsen.
Læs mere om:
Afbrænding af haveaffald - hvad må du? (Folder/PDF)

Kontakt: 
Tim Juel Jensen
Beredskabschef 
Tlf.: 56 57 52 83
Mobil: 23 32 10 89
timjen@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns kommune