Stor tilslutning til bustur
Stor tilslutning til bustur i det stevnske landskab
Knap 60 mennesker valgte at tilbringe søndag d. 29. august med at opleve det stevnske landskab på en bustur arrangeret af Stevns Kommune. Formålet med turen var at opleve, hvad Stevns har at byde på og at gøre opmærksom på kommunens arbejde med den nye planstrategi. Kort fortalt er en planstrategi en strategi for, hvordan man i kommunen vil revidere sin næste kommuneplan, dvs. den samlede plan for kommunens udvikling.
Busturen gik gennem det smukke stevnske landskab og bød på hele spektret af, hvad Stevns kan byde på: Klinten, kysten, ådalen, markerne, landsbyerne, vejtræerne og herregårdene. Undervejs så deltagerne på spor efter stjerneudskiftningen af landsbyerne, som skete fra ca. 1750-1850 og der blev lagt mærke til kirkernes markante placering i landskabet. Der blev desuden luftet holdninger til flere emner bl.a. om hvorvidt vindmøller er smukke i landskabet