Vær med til at kåre Stevns Bedste Bymiljø

Nu kan du være med til at kåre Stevns Bedste Bymiljø. Alt du skal gøre, er at fotografere det sted i Stevns Kommune, som efter din mening er det bedste bymiljø. Stedet skal være offentligt tilgængeligt og ligge inden for kommunegrænsen. Opload dit foto på stevns.dk sammen med en kort beskrivelse, så er stedet indstillet til Stevns Bedste Bymiljø.

Hvad er et bymiljø?

Et bymiljø defineres bredt og kan fx være: Cafémiljø på torvet, den gamle bydel med de små huse og smalle gader, gadekæret i din landsby, en park, en kirkegård, en legeplads eller bare den sti du sætter stor pris på i dagligdagen. Kort sagt et offentligt rum som du nyder at færdes eller opholde dig i, enten af æstetiske, funktionelle eller helt andre grunde.

 

Billede - Stevns Bedste Bymiljø
Et godt bymiljø for insekter er i træernes bark, her er læ for vinden.
 
Se også:
Upload et billede

Kontakt:
Stevns Kommune
Anka N Sonne
Kommuneplanlægger
Tlf.: 56 57 56 91
ankasonn@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns kommune