Ved Kommune- og Regionsrådsvalget kan du stemme pr. brev, hvis du er forhindret i at møde frem på valgdagen.
Du kan fra den 18. august til og med lørdag den 14. november 2009 brevstemme på ethvert folkeregister i landet. Folkeregistret sender din brevstemme videre til den kommune, hvor du er optaget på valglisten.
I Stevns Kommune kan du brevstemme på Rådhuset i Store Heddinge på følgende tidspunkter:
Mandag og tirsdag kl. 9.30 - 15.00
Torsdag kl. 9.30 - 17.30
Fredag kl. 9.30 - 12.00
Rådhuset i Store Heddinge er endvidere åbent for brevstemmeafgivning følgende lørdage:
Lørdag den 31.10.2009 kl. 10.00 – 12.00
Lørdag den 7.11.2009 kl. 10.00 – 12.00
Lørdag den 14.11.2009 kl. 10.00 – 12.00
Du skal medbringe legitimation, f.eks. sygesikringsbevis, pas, kørekort eller lignende.
Brevstemme i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstedet på afstemningsdagen, har du mulighed for at afgive stemme i hjemmet.
Ansøgning om at kunne afgive stemme i eget hjem kan indleveres til Folkeregistret fra tirsdag den 20. oktober 2009 til og med torsdag den 5. november 2009 kl. 18.00.
Øverst til højre på denne side finder du ansøgningsskema, der kan udskrives. Skemaet skal derefter udfyldes og afleveres eller sendes til kommunens Folkeregister, Borgerservice, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge.
Umiddelbart efter den 5. november vil du modtage et brev med oplysning om dag og tidspunkt for brevstemmeafgivningen i dit hjem.