Velkommen til Stevns Kommunale Tandpleje
Den kommunale tandpleje administreres fra Erikstrupskolens tandklinik.
Stevns kommunale tandpleje behandler både børn og unge. Desuden behandles ældre der ikke selv kan komme til privat tandlæge.
Efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen er det nu hensigten, at alle børn i Stevns kommune skal behandles på de kommunale klinikker, og hvis de ønsker at gå til privat tandlæge kan de få et tilskud på 65% af regningsbeløbet. Dette gælder for alle børn og unge i Stevns kommune og alle tilflyttere.
Dog gælder følgende overgangsordning for børn og unge, der havde bopæl i Gl. Vallø kommune før 1-1 2007.
- Børn født i 2002 eller før med bopæl i den gamle Vallø kommune (Hotherskolens eller Strøbyskolens skoledistrikt) kan fortsat benytte deres privatpraktiserende tandlæge uden egenbetaling. Den privatpraktiserende tandlæge vurderer om der er behov for at henvise til en konsultation hos kommunens specialtandlæge. Børn, der bliver visiteret til tandregulering, vil blive tilbudt behandling på de kommunale klinikker. Hvis man ønsker at benytte en privatpraktiserende specialtandlæge, kan man få et tilskud på 65% af regningsbeløbet
- Børn født i 2003 eller derefter vil blive tilbudt tandpleje på de kommunale tandklinikker. Ønsker man at benytte en privatpraktiserende tandlæge, kan man få et tilskud på 65% af regningsbeløbet, dette gælder også tandregulering
Børn, der er påbegyndt tandregulering hos privatpraktiserende specialtandlæge, kan fortsætte behandlingen der med 100% tilskud.