Lægevalg/lægeskift

Regler for lægeskifte/-valg

  1. Hovedreglen er, at du skal vælge en læge (praksis), der ligger inden for en afstand af 15 km fra din bopæl. Dog skal der være adgang til at vælge mellem mindst 2 læger (praksis).
  2. Hvis du ønsker en læge, der ligger uden for de 15 km fra konsultationsstedet og til din bopæl, skal der foreligge en skriftlig accept fra lægen.
  3. Samboende vælger normalt samme læge (praksis). Børn, der ikke er selvstændigt sikrede, følger forældrene. Har forældrene valgt hver sin læge, følger børnene moderen, medmindre andet er aftalt.
  4. Ved læger i kompagniskabspraksis kan man kun vælge kompagniskabet som sådan og ikke en enkelt af lægerne.
  5. Lægeskift kan få virkning 14 dage efter, at der er modtaget anmodning herom. Gebyret for det nye sundhedskort skal dog være betalt, inden vi kan bestille kortet.

Læger med tilgangsstop

Lægekonsultationer med tilgangsstop optager som hovedregel ikke nye patienter. Dog kan optagelse - hvis der foreligger en skriftlig accept fra lægen - finde sted i følgende tilfælde:

  • Børn der ved selvstændig sygesikringsregistrering ønsker forældrenes læge.
  • Ægtefæller og samlevende, hvor den anden ægtefælle/samlever i forvejen er tilmeldt den pågældende læge.
  • Personer, der overgår fra sikringsgruppe 2 eller hvilende sygesikringsstatus, hvis den pågældende læge er sikredes hidtidige læge.
  • Personer, der efter en midlertidig flytning (højskoleophold, værnepligt m.v.) flytter tilbage, når den pågældende læge er sikredes hidtidige læge på stedet.
  • Personer, der ved flytning til kommunen har mulighed (jfr. lægevalgsreglerne, punkt 1 og 2) for at vælge den hidtidige læge.
  • Personer, der på grund af lægemangel ikke er tilmeldt en fast læge.
  • Personer, der er tilmeldt læge, der stopper uden at overdrage til anden læge.
  • Personer, der lider af en livstruende fysisk eller psykisk sygdom.
  • Personer, der er over 70 år.

Det vil ikke være muligt at undtage fra tilgangsstop i andre end de ovenfor nævnte situationer.

Udstedelse af sundhedskortet er som hovedregel gratis, men ved senere ændring eller erstatning af kortet, skal du som regel betale et gebyr.

 

Se også:
borger.dk

Selvbetjening:
Skift læge

Kontakt:
Stevns Kommune
Borgerservice
Rådhuspladsen 4
4660 Store Heddinge
Tlf.: 56 57 55 14

borger@stevns.dk

Svarfrister

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns Kommune