Pasning af de 0-6 årige

Billede - børn i institution på Stevns spiser frokost.
Frokosten er en vigtig del af hverdagen.

Hvert år kommer der ca. 250 nye børn til verden i Stevns Kommune. Flertallet af de børn starter i dagpleje og vuggestue, når deres forældre skal på arbejde, og det stiller krav om et varieret udbud af pasningsmuligheder.

Der er 14 daginstitutioner fordelt rundt om i kommunen plus dagpleje. 

Du kan skrive dit barn op til en plads når barnet er født. Du kan derefter garanteres en plads senest 3 måneder efter Pladsanvisningen har modtaget din ansøgning, dog skal barnet være minimum 30 uger gammel.

Børn kan optages i vuggestue indtil de er 15 måneder gamle. Optagelse i vuggestue herefter kan kun ske hvis særlige forhold taler herfor, f.eks. pædagogiske eller sociale forhold.

Du kan også vælge at passe dit barn selv eller vælge privat pasning med tilskud fra kommunen.

Hvis du har særlige ønsker til, hvor du gerne vil have dit barn passet, er du velkommen til at lægge dem frem. Så vil Pladsanvisningen gøre, hvad de kan for at imødekomme dit ønske.

I Stevns Kommune ser vi barnets institutionsforløb som et sammenhængende forløb. Det betyder, at barnet er sikret plads fra dagpleje/vuggestue og frem til og med 6. klasse.

Udmeldelse

Barnet kan udmeldes ved skriftlig henvendelse til Pladsanvisningen. Udmeldelse skal ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Du kan også vælge at benytte ”Selvbetjeningsløsningen – Betjen dig selv” på www.stevns.dk.

Det eneste du skal have for at benytte "Selvbetjeningsløsningen - Betjen dig selv" er en digital signatur eller Den Fælles Pinkode. Du bliver på siden guidet trin for trin!

Du kan læse mere i folderen 'Børnepasning i Stevns Kommune', som du også kan få på Pladsanvisningen eller i Borgerservice.