Sundhedsprisen 2009

Ny sundhedspris i Stevns Kommune

Sundhedsforum i Stevns Kommune ønsker at blåstemple det lokale sundhedsfremmende arbejde, der bliver gjort i kommunen, og præsenterer derfor en ny Sundhedspris. Prisen gives som en anerkendelse for en ekstraordinær og særlig sundhedsfremmende indsats til gavn for borgernes sundhed i Stevns Kommune.

’Med sundhedsprisen ønsker vi at sætte endnu større fokus på alle de rigtig gode sundhedstiltag, der bliver skabt i Stevns Kommune, og ikke mindst honorere indsatsen’, fortæller sundhedschef Aase Berthelin, som håber, at der kommer mange gode kandidater ind inden fristen for indstilling af kandidater udløber den 16. oktober.

Formanden for social- og sundhedsudvalget, Lars P. Asserhøj overrækker sundhedsprisen den 4. november 2009. Prisen er på 10.000 kr. og kan fordeles mellem flere kandidater.

’Vi vil hvert år sætte fokus på et særligt tema for årets sundhedspris. I år har vi valgt at lade ’sund kost’ være omdrejningspunkt for prisen’, slutter Aase Berthelin.

Læs mere om Sundhedsprisen nedenfor.

 

Kender du nogen i Stevns Kommune, der har gjort en særlig indsats for sundheden?


Sundhedsforum i Stevns Kommune præsenterer en Sundhedspris, som skal gives som en anerkendelse for en ekstraordinær og særlig sundhedsfremmende indsats til gavn for borgenes sundhed i Stevns Kommune.

Temaet for året sundhedspris ’sund kost’ og er på 10.000 kr. Den kan fordeles mellem flere kandidater.

Tema
Temaet for uddeling 2009 er ’Sund kost’. Sundhedsprisen gives til dem eller de der har gjort en særlig indsats for at:

  • forbedre kostvaner hos borgerne
  • udbrede kendskabet til sund kost
  • servere og producere sunde måltider

Sundhedsprisen kan uddeles til frivillige foreninger/organisationer, kommunale institutioner, skoler, væresteder m.v., som har gjort en særlig indsats for at fremme kendskabet til sund kost og forbedre borgernes kostvaner.

Indstilling af kandidater kan ske med en kort motiveret indstilling, sendt til Sundhedsafdelingen senest den 16. oktober 2009.

Se kontaktoplysningerne i højre spalte, hvor du også finder et skema, du kan udfylde, hvis du har et godt forslag til, hvem du synes skal modtage Sundhedsprisen.

 

Læs mere om:
Her kan du downloade indstillingsskemaet til Sundhedsprisen 2009

Har du problemer med at hente skemaet, kan du kontakte:
Denni Pedersen
Tlf.: 56 57 53 33
Mobil: 20 25 21 74
denped@stevns.dk

Kontakt:
Sundhedschef
Aase Berthelin
Tlf.: 56 57 52 20
Mobil: 20 45 91 22
aasber@stevns.dk

Send sikker e-mail:
Sikker e-mail til Stevns Kommune