Referat

  • 345. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 24. september 2019.

     

    Beslutning

    Godkendt

  • 346. Budgetforslag 2020 - PMT v3

    application/pdf icon budgetforudsaetninger_2020_v3_0.pdfapplication/pdf icon pmt_-_b2020_-_indarbejdede_aendringer_-_v3_0.pdfapplication/pdf icon pmt_-_b2020_-_balanceforslag_v3_med_beslutning.pdfapplication/pdf icon pmt_-_b2020_-_afledt_drift_-_v3_pdf_0.pdfapplication/pdf icon pmt_-_b2020_-_anlaeg_-_v3_pdf_0.pdfapplication/pdf icon oeu-ssu-aet-pmt_-_hoeringssvar_-_budget_2020_0.pdf

    Resume

    PMT behandler budgetforslag 2020-2023 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2020, version 3 og indgår i den videre budgetproces.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2020
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces 

    Beslutning

    1. drøftet
    2. anbefalingerne fremgår af bilag

     

    Varly Jensen (O) kan ikke godkende indstillingerne da den økonomiske poltik 2019-2020 er ikke godkendt af dansk folkeparti.

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandlede på møderne i juni og august budgetforslag for 2020 og overslagsårene 2021-2023 på egne politikområder. På møderne i september behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni- og augustmøderne og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces. Der er ikke som tidligere år tale om en generel revurdering af budgettet.

     

    Der er indgået ny økonomiaftale for 2020 den 6. september. Den præcise betydning for de enkelte kommuners økonomiske rammer kendes endnu ikke, ligesom konsekvenserne af lov- og cirkulæreændringer ikke er udmeldt endnu.

     

    Den sene økonomiaftale har betydet, at den oprindelige tidsplan for budget 2020 er ændret og den endelige budgetvedtagelse er udskudt til 5. november.

     

    Den økonomiske politik for 2019-2023 blev godkendt i januar 2019. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 35 mio. kr. for at skabe balance i kommunens økonomi, ved et forudsat anlægsniveau på ca. 40 mio. kr. Den økonomiske udfordring kan ændre sig, når konsekvenserne af en ny økonomiaftale kendes.

     

    Ændringer til budget 2020

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2020, version 3:

    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau

     

    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Afledt drift til nye anlæg
    • Balancekatalog
    • Anlægsønsker

     

    Budgetforslag 2020 på PMT's område

    På PMT's områder er der i 2020 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2020:

     

    • Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 3,066 mio. kr. (ingen ændring i forhold til version 2)
    • Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: 0,275 mio. kr. (ingen ændring i forhold til version 2)

     

    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

     

    Balanceforslag: max. 1,050 mio. kr.

    Anlæg: 53,144 mio. kr.

     

    Ændringerne i forhold til version 2 fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.

     

    Der er til sagen også vedhæftet modtagne høringssvar.

     

    Den videre budgetproces

    Der afventes stadig de nærmere konsekvenser af den nyligt indgående økonomiaftale, herunder effekterne af vedtagne lovændringer. Såfremt der når at komme yderligere oplysninger inden udvalgsmøderne, vil de blive fremlagt på mødet.

     

    Budget 2020 1. behandles i ØU den 1. oktober og i KB den 10. oktober.

    Budgettet 2. behandles i ØU den 30. oktober og i KB den 5. november.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen og bilagene hertil.

     

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2020 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2020.

  • 347. Hotherskolen/SFO renovering - anlægsbevilling

    Resume

    Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på kr. 4 mio. kr. som er afsat i budget 2019.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. KB giver en anlægsbevilling på kr. 4 mio. kr. til renovering af Hotherskolen/SFO

     

    1. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive rådighedsbeløbet på 4 mio. kr., som er afsat i budget 2019.

    Direktionen, 16. september 2019, pkt. 3:

    Anbefales

    Beslutning

    1. anbefales
    2. anbefales

     

    Varly Jensen (O) ønsker at hybridbelysning indtænkes i fremtidige renoveringsprojekterpå skolerne.

    Sagsfremstilling

    Hotherskolens indskoling/SFO er udført med en flad tagkonstruktion, belagt med tagpap og med ovenlys. Der opleves gener som på flere måder ligner de problemstillinger, som Strøbyskolen har oplevet, med vekslende varme/kuldeudsving samt periodisk vandindtrængen. Derudover er der et stigende behov for at udskifte den mekaniske ventilation som der er idag (åbne/lukke vinduer) og som ikke er tilstrækkelig. Der bør istedet installeres et moderne og afbalanceret ventilationsanlæg.

    I Budget 2015 blev der afsat 2.002.000 kr. til en tagrenovering. Projektet blev dog dyrere end det budgetterede, og samtidig var behovet for et nyt ventilationssystem til at forbedre indeklimaet, blevet større.

    Efter omprioritering af midler fra renovering af taget på Hotherskolens SFO, blev anlægget lagt ind igen som et nyt anlægsønske til budget 2019.

     

    Anlægsønsket er efterfølgende blevet afsat i Budget 2019 og rådighedsbeløbet ønskes nu frigivet.

     

    Hele rådighedsbeløbet forventes ikke brugt i indeværende år, eftersom sagen først kan startes rigtigt op, når pengene er frigivet. Det forventes derfor, at en del af pengene skal overføres til 2020.

    Økonomi

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 4 mio. kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til "Hotherskolen SFO - renovering" i budget 2019. .

  • 348. Kommuneplantillæg nr. 7 om helårsboliger - Vedtagelse

    application/pdf icon bilag_3_-_kommuneplantillaeg_nr._7_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_hoeringssvar_kommuneplantillaeg_nr._7_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_-_hvidbog_kommuneplantillaeg_nr._7_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_mv-screening_1.pdf

    Resume

    Kommuneplantillæg nr. 7 om helårsboliger har været sendt 10 uger i høring fra 6. maj til og med 8. juli 2019. Kommunalbestyrelsen skal godkende hvidbogen.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. Hvidbog for Kommuneplantillæg nr. 7 om helårsboliger godkendes.

    2. Forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen. 

    Beslutning

    1. anbefales, det anbefales samtidig at kommuneplantillægget vedtages endeligt
    2. anbefales

    Sagsfremstilling

    Kommuneplantillæg nr. 7 om helårsboliger har været i høring fra 6. maj - 8. juli 2019 og der er udarbejdet en hvidbog med gennemgang af de indkomne høringssvar.

     

    Kommuneplantillæg nr. 7 ændrer alle kommuneplanrammer med boligformål i byzone, så anvendelse er specificeret til helårsbeboelse.  Det sikrer de byzoneområder, der ikke er lokalplanlagt. Kommuneplantillægget tilføjer desuden en bestemmelse til retningslinjerne for byudvikling og arealudlæg, således at fremtidig byudvikling til boligformål sikres anvendt til helårsbeboelse.

    Ingen af de indkomne høringssvar giver anledning til ændringer i Kommuneplantillæg nr. 7 om helårsbeboelse i byzone.

    Nogle af temaerne i høringssvarene falder udenfor Kommuneplantillægets formål og er derfor sendt videre til Byggesag, Natur og Miljø samt Materielgården.

     

    Kort resume af høringssvarene:

     

    Høringssvar 1:

    Spørger om muligheden for at få personlig dispensation fra Kommuneplantillæg nr. 7, for at sikre sig at kunne benytte sin nuværende bolig som sommerhus i fremtiden.

     

    Høringssvar 2:

    Ønsker ikke at der bygges nye helårsboliger i samejet Sandmanden i Rødvig, der for en stor del består af gamle sommerhuse, placeret ude på klinten.

    Påpeger for øvrigt, at der intet sker i forhold til sandopfyldning på stranden og kystsikring i Rødvig.

     

     

    Politik & Borger har foretaget følgende ændringer i udkastet til Kommuneplantillæg nr. 7 om helårsboliger:

    I Kommuneplantillæg nr. 7 udgår ramme nr 8 B1, da rammen ligger i landzone og derfor ikke er omfattet af Kommuneplantillægget.

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    ingen konsekvenser for budgettet

    Historik

    04. december 2018, Igangsat af PMT

    01. marts 2019, KB-tema møde

    09. april 2019, vedtaget af PMT

    23. april 2019, vedtaget af ØU

    30. april 2019, vedtaget af KB

    6. maj - 8. juli 2019, Offentlig høring

    14. maj 2019, Borgermøde

  • 349. Temalokalplan nr. 195 om helårsboliger - Vedtagelse

    application/pdf icon bilag_2_-_hoeringssvar_temalokalplan_nr._195_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_-_hvidbog_temalokalplan_nr._195_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_mv-screening_2.pdfapplication/pdf icon bilag_3_-_temalokalplan_nr._195_0.pdf

    Resume

    Temalokalplan nr. 195 om helårsboliger har været sendt 10 uger i høring fra 6. maj til og med 8. juli 2019. Kommunalbestyrelsen skal godkende hvidbogen.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. Hvidbog for Temalokalplan nr. 195 om helårsboliger godkendes.

    2. Forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen.

    Beslutning

    1. anbefales, det anbefales samtidig at lokalplanen vedtages endeligt
    2. anbefales

     

     

     

    Sagsfremstilling

    Temalokalplan nr. 195 om helårsboliger har været i høring fra 6. maj - 8. juli 2019 og der er udarbejdet en hvidbog med gennemgang af de indkomne høringssvar.

     

    Temalokalplanen nr. 195 ændrer alle eksisterende lokalplaner i byzone der udlægger til boligformål, så anvendelsen er præciseret til helårsbeboelse.  Det sikrer de byzoneområder, der allerede er lokalplanlagt.

     

    Ingen af de indkomne høringssvar giver anledning til ændringer i Temalokalplan nr. 195 om helårsbeboelse i byzone.

    Nogle af temaerne i høringssvarene falder udenfor Temalokalplanens formål og er derfor sendt videre til Byggesag, Natur og Miljø samt Materielgården.

     

    Kort resume af høringssvarene:

     

    Høringssvar 1:

    Udtrykker håb om at planen medfører, at en ubeboet bolig på Bjælkerupvej igen bliver taget i brug som helårsbeboelse.

     

    Høringssvar 2:

    Ønsker ikke at der bygges nye helårsboliger i samejet Sandmanden i Rødvig, der for en stor del består af gamle sommerhuse, placeret ude på klinten.

    Påpeger for øvrigt, at der intet sker i forhold til sandopfyldning på stranden og kystsikring i Rødvig.

     

    Politik & Borger har foretaget følgende ændringer i udkastet til Temalokalplan 195 om helårsboliger:

    I Temalokalplan 195 udgår lokalplan nr 6-06, da denne ligger i landzone og derfor ikke er omfattet af Temalokalplanen.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    Ingen konsekvenser for budgettet.

    Historik

    04. december 2018, Igangsat af PMT

    01. marts 2019, KB-tema møde

    09. april 2019, vedtaget af PMT

    23. april 2019, vedtaget af ØU

    30. april 2019, vedtaget af KB

    6. maj - 8. juli 2019, Offentlig høring

    14. maj 2019, Borgermøde

     

  • 350. Udviklingsplan for Strøby Egede

    application/pdf icon bilag_1_-_hoeringssvar_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_forslag_til_udviklingsplan_for_stroeby_egede_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_dominerede_temaer_i_hoeringssvarene_0.pdf

    Resume

    Udviklingsplanen for Strøby Egede har været i høring fra 1. marts til og med 6. maj 2019. Der er i høringsperioden indkommet 98 høringssvar til Udviklingsplanen og der er i den forbindelse udarbejdet en oversigt, der kategoriserer de dominerende temaer.

    For at retningsgive det videre arbejde med Hvidbog, skal PMT drøfte de dominerende temaer og tage stilling til, hvordan disse skal indgå i det videre arbejde med Udviklingsplanen.

     

     

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT, at

     

    1. Udviklingsplanen tilrettes således at den er i overensstemmelse med Trafikplanen
    2. udvalget drøfter, hvorvidt omfartsvejen syd om Strøby Egede fortsat skal indgå i Udviklingsplanen
    3. udvalget drøfter, hvorvidt forslaget til fortætning af Strøby Egedes bymidte fortsat skal indgå i Udviklingsplanen og i hvilken grad
    4. udvalget drøfter, hvorvidt perspektivområdet på Ådals Mark fortsat skal indgå i Udviklingsplanen for Strøby Egede og at udvalget under næste dagsordenspunkt drøfter det konkret projekt på Åstrædet
    5. afsnittet om kystsikring revideres, så kystbeskyttelsen ændres til et mindre omfattende projekt og at det præciseres i Udviklingsplanen, at der ikke er tale om et konkret projekt
    6. udvalget drøfter, hvordan og i hvilken grad ønskerne til rekreative områder, biodoversitet, bufferzoner og særlig fokus på beskyttelse af Ådalen, havet og kysten kan indgå i Udviklingsplanen

     

     

    Beslutning

    1. Udviklingsplanen tilrettes således at den er i overensstemmelse med Trafikplanen
    2. Omfartsvejen syd om Strøby Egede skal fortsat indgå i Udviklingsplanen. Det præciseres at etablering af en omfartsvej vil kræve udarbejdelse af en ny VVM. Varly jensen (O) ønsker at realiseringen af omfartsvejen skal afvente effekten af den planlagte statsvej.
    3. Forslaget til fortætning af Strøby Egedes bymidte skal udgå af Udviklingsplanen 
    4. Et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Line Krogh Lay (R) og Helen Sørensen (A) ønsker at perspektivområdet på Ådals Mark fortsat skal indgå i Udviklingsplanen for Strøby Egede. Udviklingen af området skal respektere åbeskyttelseslinjen. De kan ikke tilslutte sig at der udarbejdes et projekt, der kræver en dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Afklaring af placeringen af et regnsvandsbassin skal ske, inden der kan planlægges for boliger på arealet. Jørgen Larsen (N) og Varly Jensen (O) ønsker ikke at perspektivområdet på Ådals Mark skal indgå i Udviklingsplanen.
    5. Afsnittet om kystsikring revideres, så det viste eksempel til kystbeskyttelsen ændres til et mindre omfattende projekt og at det præciseres i Udviklingsplanen, at der ikke er tale om et konkret projekt. Det endelige projekt skal udformes i samarbejde med borgerne.
    6. Der skal arbejdes med at skabe rekreative områder med høj biodiversitet i Strøby Egede. Et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Helen Sørensen (A), Line Krogh Lay (R), Jørgen Larsen (N) ønsker ikke at der indføres generelle bestemmelser om at der skal være grønne rekreative områder som buffer til eksisterende bebyggelse. Varly Jensen (O) ønsker at der skal etableres bufferzoner i lighed med den grønne kile ved Nikolinelunden

     

    Der sættes ikke i udviklingsplanen begrænsninger ifht. hvilke typer af kystsikring der kan indgå i et kommende projekt.

     

     

    Sagsfremstilling

    Udviklingsplanen for Strøby Egede har været i høring fra 1. marts til og med 6. maj 2019. Der er i høringsperioden indkommet 98 høringssvar til Udviklingsplanen. Se eventuelt Bilag 1, Høringssvar. Der er udarbejdet en oversigt over de indkomne høringssvar, som kategoriserer og opsummerer de dominerende temaer i høringssvarene. Dette fremgår af Bilag 2 - dominerede temaer i høringssvarene. Alle høringssvar er ligeledes opsummeret enkeltvis i Bilag 3 - Resumé af indkomne høringssvar.

     

    For at retningsgive det videre arbejde med Hvidbogen, skal PMT her indledningsvist drøfte de dominerende temaer i høringssvarene, som enten har direkte konsekvenser for udviklingsplanen eller for anden overordnet planlægning. Temaerne er: Trafik, Fortætning, Perspektivområde Ådals Mark, Kystbeskyttelse og Natur.

     

    PMT får selve Hvidbogen til behandling på udvalgets næste møde.

     

    Trafik

    I forhold til udviklingsplanens forslag om tiltag på Kystvejen, er der i høringssvarene to modsatrettede opfattelser: Nogle borgere er af den opfattelse, at der ikke er specielt store trafikale problemer på Kystvejen, mens andre oplever kystvejen som alt for smal og meget utryg. Endelig er der modsatrettede holdninger til nødvendigheden samt konsekvenserne af at etablere aflastningsveje fra Kystvejen.

    Høringssvarene indeholder både generelle ønsker om flere stier for gående og cyklister og specifikke kommentarer til stiføringerne i Udviklingsplanen. Der er et generelt ønske om trygge og rekreative stier, men også fokus på, at de ikke skal genere berørte naboer.

    Der er stort fokus på den skitserede omfartsvej. Nogle borgere mener, at denne vej bør prioriteres og opføres hurtigst muligt, mens andre mener, at man bør afvente effekten af Statsvejen. Nogle af de nærmeste naboer foreslår et andet tracé, så vejen har mindst mulige konsekvenser for naboejendommene. Endelig er der en del, der peger på konsekvenserne ved at anlægge en vej hen over Ådalen.

     

    Fortætning

    Et stort flertal af høringssvarene argumenterer imod de fortætningstiltag, der er skitseret i Udviklingsplanen. Mange borgere er bekymret for, at denne strategi vil åbne op for, at dele af bymidten kan omdannes til en tæt høj bebyggelse på 3 etager, der vil medføre indbliksgener, blokere for udsigt og forringe nabohusenes markedsværdi. Enkelte er nervøse for at deres ejendom vil blive eksproprieret. Mange nævner, at landsbypræget og den åbne, lave bebyggelse, er grunden til, at man flytter til Strøby Egede. Flere høringssvar foreslår, at tæt og høj bebyggelse bedre vil kunne placeres i områderne, der er udpeget til perspektivområder og frilandsbyer syd for Strøby Egede.

    Enkelte mener, at det er en god idé at fortætte bymidten og skabe et egentligt centrum. Dog bør det maks. være i 2 etager, med kig ud til havet fra Stevnsvej.

     

    Perspektivområde Ådals Mark

    Perspektivområdet indgår som et eget punkt på dagsordenen og vil blive drøftet herunder. Efter denne drøftelse skal udvalget træffe beslutning om hvorvidt området fortsat skal indgå i Udviklingsplanen.

    Der er indkommet 32 indsigelser mod udbygning af området i forbindelse med høringen. Indsigelserne går blandt andet på, at planerne strider mod flere af kommunens øvrige planer, herunder Udviklingsplanens egne anbefalinger. Derudover, at området er i konflikt med natur- og arkæologiske interesser, bl.a. åbeskyttelseslinje, tæt på Natura 2000 område mv.. Der er frygt for præcedens i forhold til, at der gives tilladelse til yderligt byggeri ned mod åen og det påpeges at kloaknet og vejnet er overbelastet samt at området er sumpet og dyrt at bebygge. Derudover at området ligger i landzone, at byggeriet tager naboernes udsigt og projektet vil ødelægge områdets herlighedsværdi.

     

    Kystbeskyttelse

    Mange høringssvar peger på, at kystsikring bør prioriteres. Generelt er svarene også positive i forhold til rekreative tiltag langs kysten. Flere peger på, at der er behov for en offentlig styring, og at det er ambitiøst at kæde kystbeskyttelsen sammen med udviklingen af rekreative løsninger. Løsningen med dige, havsti og et indre bassin mener de fleste er en dårlig idé. Det fremhæves, at det er et meget dyrt projekt og at det vil spolere grundejernes udsigt, skabe indbliksgener, samt medføre dårlig vandkvalitet med ophobning af ildelugtende fedtemøg i det stillestående vand. Enkelte peger på behovet for kunne sætte både i vandet fra stranden. Flere høringssvar peger på en løsning med sandfordring, og enkelte peger på store fælles høfder og bølgebrydere. Enkelte høringssvar anbefaler, at det undersøges hvorledes planerne om kystsikring vil påvirke det lokale fiskeri og opvækst af yngel i vandet ud for Strøby Egede.

     

    Natur

    Det fremhæves, at det er vigtigt at bevare åbne områder til ophold og biodiversitet og at Udviklingsplanen bør indeholde en beskyttelse af disse naturområder. Et antal af høringssvarene drejer sig specifikt om naturværdier i Ådalen, ved Ådals Mark og ved det skitserede tracé for Omfartsvejen. De høringssvar der omhandler naturværdier på Ådals Mark er behandlet under temaet Perspektivområde Ådals Mark. Flere høringssvar påpeger, at Omfartsvejen går igennem et Natura 2000 område og der stilles spørgsmål ved hvorvidt vejen kan etableres uden at have konsekvenser for natur, støjpåvirkning af omgivelserne samt oplevelsen af det kulturhistoriske Ådalslandskab. Flere af høringssvarene udtrykker ønske om grønne rekreative områder som buffer til eksisterende bebyggelse og som sammenhængende grønne forbindelser. Desuden er der ønsker om at bevare træerne ved Lindevej og Poppelstræde, samt fokus på beskyttelse af tangskovene langs kysten.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Naturbeskyttelsesloven

    Økonomi

    ingen konsekvenser for budgettet

    Historik

    05. februar 2019, PMT besluttede at sende udviklingsplanen for Strøby Egede i høring.

    01. marts - 06. maj 2019, Offentlig høring

    08. april 2019, Borgermøde i Strøbyhallen

  • 351. Lokalplan for boliger og regnvandsbassin ved Åstræde i Strøby Egede - Anmodning

    application/pdf icon startskema_19.09.2019_0.pdf

    Resume

    Plan, Miljø & Teknikudvalget skal drøfte anmodning om udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for boliger og regnvandsbassin, som ligger ved Åstræde i Strøby Egede.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. udvalget drøfter anmodningen med henblik på, om der skal arbejdes videre med udformning og placering af regnvandsbassin og boliger indenfor området 

     

     

    Beslutning

    Et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Line Krogh Lay (R) og Helen Sørensen (A) ønsker at mulighederne for udvikling af det konkrete område undrsøges. Udviklingen af området skal respektere åbeskyttelseslinjen. De kan ikke tilslutte sig at der udarbejdes en lokalplan der kræver en dispensation fra åbeskyttelseslinjen. Afklaring af placeringen af et regnsvandsbassin skal ske, inden der kan planlægges for boliger på arealet.

     

    Jørgen Larsen (N) ønsker følgende protokollering: Jeg finder hele sagens forløb kritisabelt. Processen har kørt mere end et år uden at et samlet udvalg er blevet orienteret. Jeg kan ikke tilslutte mig, at der arbejdes videre med udformning og placering af regnvandsbassin og boliger indenfor det nævnte område, men henholder mig til kommuneplan samt de øvrige forhold og vurderinger af områdets naturmæssige og bevaringsværdige kvaliteter.

     

    Varly Jensen (O) tilslutter sig Jørgen Larsens protokollering. 

     

    Varly Jensen (O) ønsker at benytte standsningsretten og at sagen behandles i kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    Teknik & Miljø har modtaget en anmodning fra Henrik Lind om udarbejdelse af lokalplan for en boligbebyggelse ved Åstræde 26 i Strøby Egede. Derudover tænkes området anvendt til placering af et regnvandsbassin til afledning af overfladevand fra en del af Strøby Egede.

     

    Projekterne

     

    Boliger

    Området ligger Åstræde 26 i Strøby Egede. Der søges om at opføre ca. 50-55 tæt/lav klyngehuse m. integreret carport/udhus på en del af matrikel nr. 72a. Arealet, hvor der ønskes opført boliger er på ca. 2.2 ha. Bebyggelsen opdeles i vænger med 5-6 boliger omkring en fælles stillevej. Boligerne påtænkes et etageareal på ca. 90-110 kvm, og målgruppen er ældre. Der påtænkes opført 5.000 - 5.500 kvm, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på max. 25.

     

    Regnvandsbassin

    I forbindelse med seperatkloakering af Strøby Egede, er der er behov for, at etablere yderligere regnvandsbassin(er) til opsamling af regn- og overfladevand inden udledning til recipient. En mulighed vil være, at placere et bassin på matrikel 72a, Strøby By, Strøby. Bassinnet foreslås placeret ned mod Tryggevælde Å. Vandet kan ikke umiddelbart føres til Tryggevælde Å. Der er endnu ikke taget stilling til volumen af bassinnet, endelige plancering, udforming og omfang. Der er heller ikke taget stilling til om der er andre mulige placeringer i Strøby Egede.

     

    Plangrundlag

     

    Udviklingsplan

    Der er udarbejdet forslag til en udviklingsplan for Strøby Egede. Udviklingsplanen er forslag til hvordan byen kan udvikle sig over de næste 30 år. Det er den ramme udviklere, borgere, foreninger og kommunen skal arbejde indenfor. Udvillingsplanen er politikernes bud på en udvikling og er lavet i samarbejde med borgerne. Området har i Udviklingsplanen været vist som et perspektivområde, hvor der kan foregå fremtidig byudvikling. Udviklingsplanen har været udsendt i høring i perioden 1. marts - 6. maj 2019. Der er indkommet 32 indsigelser mod udbygning af området i forbindelse med høringen. Indsigelserne går blandt andet på, at planerne strider mod flere af kommunens øvrige planer, herunder Udviklingsplanens egne anbefalinger. Derudover, at området er i konflikt med natur- og arkæologiske interesser, bl.a. åbeskyttelseslinje, tæt på Natura 2000 område mv.. Der er frygt for præcedens i forhold til, at der gives tilladelse til yderligt byggeri ned mod åen og det påpeges at kloaknet og vejnet er overbelastet samt at området er sumpet og dyrt at bebygge. Derudover at området ligger i landzone, at byggeriet tager naboernes udsigt og projektet vil ødelægge områdets herlighedsværdi.

     

    Kommuneplan

    Området ligger i kommuneplanens landområde. Opførsel af en boligbebyggelse kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2019. Strøby Egede er udpeget som udviklingsby. Området ligger indenfor et område som i kommuneplanen er udpeget som et område med Landskabelige interesser. Indenfor områder med landskabelige interesser, må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg. Området er i kommuneplanen udpeget som område med geologiske interesser. Indenfor områder med landskabelige interesser skal geologiske landskabstræk og blottede profiler, som særligt tydeligt viser landskabets opbygning, søges bevaret og beskyttet.

     

    Lokalplan

    Området er ikke omfattet af en eksisterende lokalplan. Opførsel af boligbebyggelsen og regnvandsbassinnet kræver udarbejdelse af en lokalplan.

     

    Zoneforhold

    Området ligger i landzone og vil ved lokalplanlægning delvis overgå til byzone.

     

    Klimasikring

    Området er i kommuneplanen udpeget som område med risiko for oversvømmelse. Hele området ligger under kote 2,8 og er derfor medtaget på retningslinjekortet, som risikoområde i forhold til stormflod. Jf. kommuneplanen, så bør der i lokalplanen stilles krav om sokkelkote. Sikring af området mod stormflod vil kræve etablering af dige og hævning af slusen, hvilket også er aktuelt for andre dele af Strøby Egede. Med en forventet havvansstigning hen med år 2070, så vil dele af det nederste (vestligste) område jævnligt blive oversvømmet i fremtiden. Dette område vil derfor ikke være velegnet til regnvandsbassin.

     

    Lovgivning

     

    Åbeskyttelseslinje

    For at sikre åer og ådale som værdifulde landskabselementer og som levesteder for dyre- og planteliv forløber der en åbeskyttelseslinje på 150 meter fra de største vandløb. I Stevns Kommune er det kun Tryggevælde å og dele af Stevns å og Krogbækken der udløser en sådan beskyttelseslinje. Inden for beskyttelseszonen må der fx ikke foretages ændringer i terrænet. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere for beskyttelsen.

    Regnvandsbassinnets viste placering indenfor åbeskyttelseslinjen krævers således en dispensation, jf, naturbeskyttelseslovens § 16. Åbeskyttelseslinjen administreres restriktivt. Teknik og Miljø vurderer, at der ikke kan dispenseres for den viste placering, størrelse og omfang.

     

    Bilag IV arter og natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3  

    Inden for området er der i dag registreret en mindre sø omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der må ikke ændres i søens tilstand uden kommunens dispensation, hvilket der er taget hensyn til i det viste projekt.

    Naturafdelingen har ikke taget konkret stilling til om området kan indeholde andre beskyttede naturtyper eller sjældne arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV. Da arealet ligger nært til Tryggevælde å og andre registrerede naturtyper kan det ikke udelukkes at arealet har etableret naturindhold som er omfattet af § 3 eller Habitatdirektivets bilag IV. Dette skal undersøges i en evt. senere proces.

     

    Natura 2000 område

    Området er placeret i umiddelbar tilknytning til Natura 2000 området, Tryggevælde Ådal. En evt. placering af et regnvandsbassin skal vurderes i forhold til påvirkning af Nature 2000 området.

    Siden 2014 har der i Tryggevælde Å været flere vandstandsstigninger på mellem 0,8-1,0 meter, hvilket betyder at en del af den nederste del af regnvandsbassinet med den viste placering vil blive oversvømmet med mulighed for overløb til Tryggevælde Å.

     

    Kulturarvsarealer

    Området er udpeget som kulturarvsareal af Slots- og Kulturstyrelsen, jf. Museumsloven. Området er udpeget på baggrund af fund af et stort antal stenalderbopladser fra Ertebøllekulturen langs Tryggevælde Ås nedre løb. Tilstedeværelsen af yderligere grave i området kan forventes, jf. "fund og fortidsminder".

     

    Miljøvurdering og VVM

    Regnvandsbassiner er omfattet af bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (VVM) og skal derfor screenes med henblik på om der skal laves en egentlig miljøkonsekvensvurdering (Miljørapport/VVM).

     

     

    Teknik & Miljøs vurdering

     

    Teknik & Miljø vurderer, at:

     

    Der skal arbejdes videre med en placering af et regnvandsbassin, som ikke påvirker natur og landskab negativt. Herefter kan der arbejdes videre med selve bebyggelsesplanen. I den forbindelse skal der arbejdes med antallet af boliger, orientering af husene i forhold til udsigt og terrasser/friarealer, antallet af parkeringspladser samt et funktionelt vejforløb, heriblandt vendepladser. Derudover kan der arbejdes videre med, hvordan projekterne kan bidrage positivt til de rekreative interesser i området.

     

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 352. Lokalplan 193 - supplerende høring

    application/pdf icon forslag_lp193_0.pdfapplication/pdf icon hvidbog_stevnshallen_11092019_0.pdfapplication/pdf icon samlede_hoeringssvar_lp_193_0.pdfapplication/pdf icon kortbilag_1_10092019_compressed_0.pdfapplication/pdf icon kortbilag_2_10092019_compressed_0.pdf

    Resume

    Teknik & Miljø fremlægger forslag til behandling af indsigelser, kommentarer og ændringsforslag, der er indkommet i høringsperioden, samt indstiller til supplerende høring for Lokalplan 193.  

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. vejstykke a-a nord om vandrehjemmet udtages
    2. udlægge areal til en dobbeltrettet vej, vejstykke b-b, samt sti syd om vandrehjemmet
    3. konsekvensrette ændringer i redegørelsen, lokalplanafgrænsningen og bestemmelserne
    4. sende lokalplan 193 i supplerende høring i 14 dage

     

    Beslutning

    Et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Line Krogh Lay (R) og Helen Sørensen (A):

     

    1. vejstykke a-a nord om vandrehjemmet udtages
    2. der udlægges et areal til en dobbeltrettet vej, vejstykke b-b, samt sti syd om vandrehjemmet
    3. der foretages de deraf afledte konsekvensrettelser af redegørelsen, lokalplanafgrænsningen og lokalplanbestemmelserne
    4. lokalplan 193 sendes i supplerende høring i 14 dage

     

    Varly Jensen (O) ønsker, at arbejdet med lokalplanen afventer vedtagelsen af budget 2020.

    Jørgen Larsen (N) ønsker, at byggeriet udskydes 3-4 år, så der kan bygges en hal som kan opfylde de ønsker som borgerne i St. heddinge har til en ny Stevnshal.

    Sagsfremstilling

    Forslag til Lokalplan 193 og Kommuneplantillæg nr. 8 er udarbejdet på baggrund af et ønske om at opføre en ny idrætshal til erstatning for den hidtidige Stevnshal, der planlægges nedrevet.

    Den nye Stevnshal placeres indenfor et byggefelt orienteret i øst-vestgående retning, så den kan sammenbygges med Stevnsbadet.

     

    Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til idrætshal og rekreative og kulturelle formål, samt at overføre lokalplanområdet til byzone og sikre vejadgange fra Ved Munkevænget.

     

    Området ligger i dag i kommuneplanens rammeområde 1D4 Stevnshallerne, som udlægger området til offentlige formål (idrætsanlæg og lignende). Kommuneplanrammen fastsætter i dag den maksimale bebyggelsesprocent til 10 % og den maksimale højde på bebyggelse til 11 meter. For at skabe tilstrækkeligt råderum til opførelse af en ny Stevnshal, er der sideløbende

    med lokalplanen udarbejdet et Kommuneplantillæg nr. 8, hvor den maksimale bebyggelsesprocent øges fra 10 til 15 og bebyggelseshøjden øges fra 11 til 12,5 m.

      

    Forslagene har været sendt i høring i 8 uger. Der har i høringsperioden været afholdt et borgermøde den 20. august, hvor ca. 25 deltog. I høringsperioden er der indkommet 2 høringssvar, som begge giver udtryk for en positiv holdning overfor opførelse af en ny hal, men samtidig påpeger de trafikale forhold som problematiske. Høringssvarene giver anledning til ændringer i lokalplanen men ikke i kommuneplantillægget. For hvert høringssvar er kort angivet hvorfor de giver anledning til ændringer i lokalplanen.

     

    1. Der gøres indsigelse mod ind- og udkørsel fra vest Ved Munkevænget på grund af dårlige oversigtsforhold med parkerede biler og udkørsel nær en indkørsel til børnehave. Det fremhæves, at Ved Munkevænget er meget smal, der køres hurtigt og der anmodes om, at de trafikale forhold ved hallerne overvejes.

     

    2. Vejen nord om vandrehjemmet vil udgøre en stor gene for vandrehjemmets gæster, brugere og medarbejdere samt for de lokale børn og voksne, der bruger adgangsvejen som cykel/gangsti. Adgangsvejen vil udgøre en sikkerhedsrisiko og vil reducere antallet af p-plaser ved vandrehjemmet.  

     

    På baggrund af disse høringssvar og drøftelser på borgermødet, anbefaler administrationen, at lokalplanafgrænsningen ændres således, at vejen nord om vandrehjemmet (vejstykke a-a) udgår og vejstykket syd om vandrehjemmet (vejstykke b-b) udlægges som dobbeltrettet vej med sti til bløde trafikanter. Det anbefales, at der udlægges areal til at sikre oversigtsforholdene Ved Munkevænget.

     

    Administrationen vurderer, at lokalplanafgrænsningen og vejændringerne medfører, at lokalplanen skal sendes i en supplerende høring i 14 dage.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM)

    Historik

    Lokalplanen blev igangsat på KB møde den 28. februar 2019.

     

  • 353. Lokalplan for Sauna i Rødvig- Anmodning

    application/pdf icon startskema_lokalplan_sauna_roedvig_0.pdfapplication/pdf icon billederplacering_0.pdf

    Resume

    Plan, Miljø & Teknikudvalget skal godkende, at der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for sauna på skrænten ved Krohaven i Rødvig, Østersøvej 9.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. anmodningen om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan godkendes

     

    Beslutning

    1. Godkendt

    Sagsfremstilling

    Teknik & Miljø har modtaget ansøgning om kommuneplantillæg og lokalplan til opstiling af sauna ved krohaven i Rødvig, Østersøvej 9.

    Ansøgningen

    Den nystiftede forening Rødvig Badelaug ønsker at etablere en udendørs sauna ( 20" container; 606 x 244 x 290cm + højdetillæg for punktfundament) til op til 20 personer i Krohaven i Rødvig. Saunaen skal gratis kunne anvendes af badelaugets medlemmer. Turister (sejlere, surfere, strandgæster, dagsturister og overnatningsstedernes gæster m.fl.) og alle andre interesserede kan betale sig adgang via download og betaling via en app (HUUM) til anvendelse af saunaen på stedet. Saunaen skal stå på krostrandens skråning og der skal være åben for alle interesserede hver dag året rundt. Saunaen er mobil og indbygget i en container (se billeder i bilag).

    Saunaen skal driftes og vedligeholdes af Rødvig Badelaug. Markedsføring og formidling af saunatilbuddet vil ske på Badelaugets hjemmeside, ved skiltning ved saunaen og i brochurer. Rødvig Badelaug vil på sigt uddanne gusmestre og tilbyde saunagus for medlemmer og andre interesserede. Projektet skal være med til at øge interessen for Rødvig og Stevns Klint, som en destination for aktiv kystturisme. Overnatningsstederne i Rødvig vil kunne pakketere produkter omkring saunaen og dermed øge antallet af turister på overnatningsstederne, særligt i ydersæsonen. Andre mindre turismeaktører vil kunne indtænke saunaen i deres forretningskoncepter fx. i forbindelse med kajakture, mindfullness/yogaophold, vandreture og andre kystnære aktiviteter.

    Plangrundlag
    Området er idag beliggende i landzone og skal fastholdes i landzone. Området er i dag ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanramme. Der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan.

    Lokalplanområdet begrænses til containeren og de nærmeste omgivelse og er på ca. 100 m² eller mindre. Tæt på/i området er der en kabelbaake, der påviser et søkabel, såvel baake som kabel skal respekteres.

    Konsekvenser
    Det skal undersøges næmere hvordan en opstilling af saunaen visuelt påvirker området.

    Strandbeskyttelseslinien
    Projektet kræver at der opnås dispensation fra strandbeskyttelseslinien.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

    Naturbeskyttelsesloven

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget, idet saunaen ejes og driftes af forening Rødvig Badelaug.

    Det vurderes at projektet ikke har betydning for driften af krohaven, da saunaen skal placeres nedenfor skråningen nær betonfundamentet i overgangen til stranden

    Historik

    brugsaftale for placering af Sauna er behandlet på:

    Plan, Miljø & Teknikudvalgsmøde den 9.april 2019

    Økonomiudvalgsmødet den 23. april 2019

    Kommunalbestyrelsesmødet den 30. april 2019

  • 354. Igangværende planlægning

    application/pdf icon planoversigt_18.09.2019_0.pdf

    Indstilling

    Teknik og Miljø instiller til PMT, at

     

    1. listen over lokalplaner drøftes og tages til efterretning

     

     

    Beslutning

    1. Drøftet

    Sagsfremstilling

    PMT orienteres om igangværende lokalplaner og kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer. Oversigten fremgår af bilag.

    Af oversigten fremgår også hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således ar det er muligt for interesserede at fremsøge referater på kommunens hjemmeside. 

  • 355. Ny spildevandsplan i 2021

    Resume

    Stevns Kommunes nuværende spildevandsplan er gyldig til og med 2020. Teknik & Miljø er derfor igang med at udarbejde den kommende spildevandsplan, som skal gælde fra 2021 og 10 år frem.

    Dagsordenspunktet orienterer omkring det indledende arbejde.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. tage orientering om udarbejdelse af Spildevandsplan 2021-2031 til efterretning

    Beslutning

    1. taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Teknik & Miljø skal i det kommende år udarbejde en ny spildevandsplan, idet den nuværende spildevandsplan "Spildevandsplan 2012-2020" udløber med udgangen af 2020. Den nye spildevandsplan vil, som den nuværende, gælde 10 år frem, og have titlen Spildevandsplan 2021-2030. Spildevandsplanen skal danne rammerne for den kommende indsats på spildevandsområdet i Stevns Kommune for den næste 10 årige periode, således kommunen samlet set kan opfylde statens krav til spildevandsrensning.

     

    Kommunen er forpligtet til igennem spildevandsplanlægningen at sikre, at vandplanens indsatskrav overholdes. Krav til indholdet af spildevandsplanen er primært fastsat i miljøbeskyttelsesloven og i spildevandbekendtgørelsen. For eksempel skal der indgå oversigter over eksisterende og planlagte kloakerede områder samt rensekrav til borgernes egen spildevandsløsning.

     

    Udarbejdelsen af spildevandsplanen skal foregå under hensyntagen til de evt. modsatsatrettede behov i forhold til miljøbeskyttelse, klimatiltag og forsyningens drift og anlægslofter samt lovgivningen.

     

    Da KLAR Forsyning står for etablering og drift af kloaknettet og renseanlæg, er de indraget i processen med udfærdigelse af spildevandsplanen. Der vil ligeledes blive hyret eksterne konsulenter ind, til dele af spildevandsplanen, herunder til udarbejdelsen af miljøvurdering af spildevandsplanen.

     

    Teknik & Miljø har det seneste halve år igangsat arbejder, som skal være afklaret for at kunne indarbejdes i den kommende spildevandsplan.

    Den eksisterende spildevandsplan er elektronisk, ligger på hjemmesiden og kan ses her: https://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/plan/34#/.

     

    Igangværende undersøgelser og emner som skal afklares indledningsvist:

    • udarbejdelse af kommunikationsplan
    • opfølgninger og afslutning på tiltag i den eksistende spildevand 2012-2020, eksempelvis kloakeringen og spredt bebyggelse
    • regnvands- og forsinkelsesbassiner
    • afklaring af placering af RBU (RBU er regnbetingende udledninger fra eksempelvil regnvandsbassiner og overløb)
    • afklaring om hvorvidt der skal der udpeges nye kloakoplande i det åbne land og mindre byer
    • reducering af overløb i henhold til krav i vandplaner og vandområdeplaner
    • afklaring af behov for separatkloakeringer i andre byer end Strøby Egede.

     

    Emner som vi allerede nu ved, skal indgå i den kommende spildevandsplan:

    • klimaplans tilag og krav til klimasikring
    • opdateret plan for separatkloakering af den resterende del af strøby Egede
    • opdatering af spildevandsplan med i forhold til Kommunplan 2017. Eksempelvis tilføjede og slettede udviklingsområder.
    • opdatering af spildevandsplan med nye frivillige kloakoplande. Kloakeringen som er aftalt mellem grundejer og KLAR, hovedsageligt på baggrund at grundejerne har fået et påbud om egen spildevandsrensning.
    • separatkloakring af ejendomme som ligger ved veje som er separatkloakeret, og hvor hustandene stadig er fælleskloakeret
      • Eks. Kronhøjvej/Sigerslevvej, som blev renoveret i ca. 2013, men hvor spildevandsplanen ikke videreførte separatkloakeringen til hustandene på vejen. KLAR Forsyning og deres medlemmer har derfor ikke kunnet drage nytte af de nye ledningen.

     

     

    Tidsplan for politisk behandling og offentliggørelse af spildevandsplan 2021-2030

    • Politisk godkendelse af forslag til spildevandsplan:
      - sen foråret 2020 - juni 2020
    • 8 ugers offentlig høring, inkl borgermøde:
      - opstart før eller umiddelbart efter sommerferie 2020
    • Politisk behandling og godkendelse af endelig spildevandplan 2021-2030:
      - efteråret 2020

     

    PMT vil løbende blive orienteret og inddraget i relevante bleslutninger undervejs i forløbet.

    Lovgrundlag

    • LBK nr 681 af 2. juli 2019, om miljøbeskyttelse
    • BEK nr. 1469 af 12. december 2017, om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

    Økonomi

    • Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes anlægsbudget, da der er afsat et rådighedsbeløb på 350.000 kr i budgettet for 2019, som kan finansiere anlægsbevillingen
  • 356. Spildevandsplan , tillæg 9, Etape A Strøby Egede

    application/pdf icon forslag_-_tillaeg_9_-_stroeby_egede_solgaardsparken_0.pdfapplication/pdf icon miljoescreening_-_tillaeg_9_0.pdfapplication/pdf icon bilag_iv_screening_tillaeg_9_til_spildevandsplan_2012-2020_-_rev._separatkloak_stroeby_egede_eta_0.pdf

    Resume

    Forslag til tillæg 9 til spildevandsplan 2012-2020 skal godkendes af KB, hvorefter forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring. Projektering af separatkloakeringen af Strøby Egede er genoptaget. Tillæg 9 udpeger en ny etape (etape A) for en del af Strøby Egede sydøst for Solgårdparken og areal for yderligere regnvandsbassinkapacitet i solgårdsparken.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. godkende forslag til tillæg 9 til spildevandsplan 2012-2020 og sende udkastet i 8 ugers offentlig høring.

     

     

     

     

    Beslutning

    1. Anbefales

     

    Der afholdes borgermøde onsdag den 30. oktober kl 19 for de borgere der bliver berørt af tillæg 9 og tillæg 10

    Sagsfremstilling

    Strøby Egede er planlagt til separatkloakering ifølge spildevandsplan 2012-2019 samt tillæg 1 og 2 til spildevandsplanen. Selve udførelsen af separatkloakeringen har, for størstedelen af Strøby Egede, dog været udsat. Projekteringen af separatkloakeringen er genoptaget, og det har medført en ændret opdeling af etaper og hvor separatkloakeringen starter.

    På den baggrund er der udarbejdet to forslag til tillæg til spildevandsplanen:  Tillæg 9 og 10.

     

    Det skal bemærkes, at dette dagsordens punkt kun omhandler tillæg 9.

     

    Tillæg 9 til spildevandsplan 2012-2020:

    • udpeger en ændret etapeopdeling (Etape A) for en andel af separatkloakeringen af Strøby Egede. Etape A dækker boligområder sydvest for Solgårdsparken på ca. 1 ha.
    • udlægger et område til etablering af yderligere regnvandsbassinkapacitet i Solgårdsparken. Regnvandsbassinet får udløb til Køge Bugt via samme udløbsledning som det eksisterende regnvandsbassin i Solgårdsparken.  

     

    KLAR Forsyning har en dialog med Solgårdsparkens Vennner i forhold til foretrukne placeringer af den ekstra bassinkapacitet.

     

    Tillæg 9 i forhold til den øvrige separatkloakeringen af Strøby Egede

    Som nævnt indledningsvis, er der samtidigt med tillæg 9 udarbejdet endnu et forslag til et tillæg til spildevandsplan 2012-2020, som omhandler en ændret etapeopdeling (Etape B) og ekstra bassinkapacitet i den anden ende af strøby Egede.

     

    Teknik og miljø har vurderet, at gennemførelsen af Etape A og B medfører så væsentlige ændringer i forhold til den vedtagne spildevandsplan, at det kræver en ny process med høring og vedtagelse af en opdateret spildevandsplan for separatkloakeringen. Dette skyldes, at ændringerne omfatter både opdeling og tidshorisont for udførelsen samt nye arealer til etablering af regnvandsbassin.

     

    Den resterende del af det fælleskloakerede Strøby Egede er ikke projekteret i samme detaljeringsgrad som etape A og B. Ligesom placeringen af den krævede rensekapacitet ikke er fastlagt eller dimensioneret. Separatkloakeringen af den resterende del af Strøby Egede vil blive indarbejdet i den kommende spildevandsplan 2021-2030.

     

    Det er planen, at en grov foreløbig etapeopdeling for den resterende del af Strøby Egede kan præsenteres i forbindelsen af høringen af tillæg 9 og 10. De øvrige borgere i Strøby Egede kan dermed få en ide om hvornår i processen de vil blive berørt af den allerede vedtagne separatkloakering.

     

    Det videre forløb

    Efter godkendelsen af høringsudkastet af tillægget til spildevandsplanen, skal det i 8 ugers offentlig høring. Her har borgerne mulighed for at komme med kommentarer til forslaget. Herefter skal KB godkende tillægget i sin endelige form.

     

    Spildevandsplanen bliver i høringsfasen tilgængelig i digitalform på kommunens hjemmeside på planportalen. Høringsudkastet er vedlagt i pdf, som bilag til dagsordenspunktet.

     

    Miljøvurdering

    I forbindelse med udarbejdelse af tillægget, er der foretaget en screening af de miljømæssige forhold. På baggrund af vurderingen, må det antages at tillægget ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Dette offentliggøres sammen med høringen af tillægget.

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2019 af lov om miljøbeskyttelse § 32, stk 1

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 357. Spildevandsplan , tillæg 10, Etape B Strøby Egede

    application/pdf icon forslag_-_tillaeg_10_-_stroeby_egede_etape_b_og_bassin_i_nimgaarden_og_strandroseparken_0.pdfapplication/pdf icon miljoescreening_tillaeg_10_-_version_2_0.pdfapplication/pdf icon bilag_iv_screening_tillaeg_10_til_spildevandsplan_2012-2020_-_rev._separatkloak_stroeby_egede_etap_0.pdf

    Resume

    Forslag til tillæg 10 til spildevandsplan 2012-2020 skal godkendes af KB, hvorefter forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring. Projektering af separatkloakeringen af Strøby Egede er genoptaget. Tillæg 10 udpeger en ny etape (etape B) for boliområder i den vestlig ende af Strøby Egede og areal for yderligere regnvandsbassinkapacitet i Nimgården og Strandroseparken.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. godkende forslag til tillæg 10 til spildevandsplan 2012-2020 og sende udkastet i 8 ugers offentlig høring.

    Beslutning

    1. Anbefales

     

    Der afholdes borgermøde onsdag den 30. oktober kl 19 for de borgere der bliver berørt af tillæg 9 og tillæg 10

     

    Sagsfremstilling

    Strøby Egede er planlagt til separatkloakering ifølge spildevandsplan 2012-2019 samt tillæg 1 og 2 til spildevandsplanen. Selve udførelsen af separatkloakeringen har, for størstedelen af Strøby Egede, dog været udsat. Projekteringen af separatkloakeringen er genoptaget, og det har medført en ændret opdeling af etaper og hvor separatkloakeringen starter.

    På den baggrund er der udarbejdet to forslag til tillæg til spildevandsplanen:  Tillæg 9 og 10.

     

    Det skal bemærkes, at dette dagsordens punkt kun omhandler tillæg 10.

     

    Tillæg 10 til spildevandsplan 2012-2020:

    • udpeger et ændret oplandsområde (etape B) for et udsnit af Strøby Egede, som skal separatkloakeres ifølge allerede vedtaget spildevandsplan2012-2020 inkl. tillæg.
    • skaber mulighed for yderligere brug og udvidelse af eksisterende regnvandsbassin ved Nimgården regnvandshåndtering. (kloakopland 940.13)
    • skaber mulighed for yderligere brug af regnvandsbassin ved Strandroseparken (kloakopland 940.12)

     

    Regnvandsbasinner vil således modtage vand fra etape B, Nimgården og Strandroseparken. Regnvandsbassinerne får udløb til Køge Bugt via samme udløbsledning, som det eksisterende regnvandsbassin i Nimgården.

     

    KLAR Forsyning har en dialog med Nimgården og Strandroseparken i forhold til placeringer af bassinerne.

     

    Tillæg 10 i forhold til den øvrige separatkloakeringen af Strøby Egede

    Som nævnt indledningsvis, er der samtidigt med tillæg 10 udarbejdet endnu et forslag til et tillæg til spildevandsplan 2012-2020, som omhandler en ændret etapeopdeling (Etape A) og ekstra bassinkapacitet i den anden ende af strøby Egede.

     

    Teknik og miljø har vurderet, at gennemførelsen af Etape A og B medfører så væsentlige ændringer i forhold til den vedtagne spildevandsplan, at det kræver en ny process med høring og vedtagelse af en opdateret spildevandsplan for separatkloakeringen. Dette skyldes, at ændringerne omfatter både opdeling og tidshorisont for udførelsen samt nye arealer til etablering af regnvandsbassin.

     

    Den resterende del af det fælleskloakerede Strøby Egede er ikke projekteret i samme detaljeringsgrad som etape A og B. Ligesom placeringen af den krævede rensekapacitet ikke er fastlagt eller dimensioneret. Separatkloakeringen af den resterende del af Strøby Egede vil blive indarbejdet i den kommende spildevandsplan 2021-2030.

     

    Det er planen, at en grov foreløbig etapeopdeling for den resterende del af Strøby Egede kan præsenteres i forbindelsen af høringen af tillæg 9 og 10. De øvrige borgere i Strøby Egede kan dermed få en ide om hvornår i processen de vil blive berørt af den allerede vedtagne separatkloakering.

     

    Det videre forløb

    Efter godkendelsen af høringsudkastet af tillægget til spildevandsplanen, skal det i 8 ugers offentlig høring. Her har borgerne mulighed for at komme med kommentarer til forslaget. Herefter skal KB godkende tillægget i sin endelige form.

     

    Spildevandsplanen bliver i høringsfasen tilgængelig i digitalform på kommunens hjemmeside på planportalen. Høringsudkastet er vedlagt i pdf, som bilag til dagsordenspunktet.

     

    Miljøvurdering

    I forbindelse med udarbejdelse af tillægget, er der foretaget en screening af de miljømæssige forhold. På baggrund af vurderingen, må det antages at tillægget ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Dette offentliggøres sammen med høringen af tillægget.

     

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2019 af lov om miljøbeskyttelse § 32, stk 1

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 358. Indkøb af nye beholdere - renovation - anlægsbevilling

    Resume

    Den 29. november 2018 vedtog KB, at Stevns Kommune skal have en ny og udvidet affaldsordning, hvor seks fraktioner (rest, mad, plast, metal, papir og glas) indsamles direkte hos borgerne. Ordningen kræver indkøb af ca. 30.000 beholdere. Indkøbet har været i EU udbud og indkøbet af beholdere starter op i 2019.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. der gives en anlægsbevilling på 10 mio. kr. til indkøb af renovationsbeholdere til ny renovationsordning med opstart 1. maj 2020
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive rådighedsbeløbet på 10 mio. kr., som er afsat i budget 2019.

     

    Beslutning

    1. anbefales
    2. anbefales

     

    Sagsfremstilling

    Budget 2019 indeholder et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. til delvis finansiering af indkøb af 30.000 beholdere. Beholderindkøbet har været i EU-udbud sommeren 2019, hvor 2 leverandører har budt på opgaven. Udbudsresultat på beholdere er på 12,1 mio. kr. Derudover kommer ekstra udgifter til levering, montering, indkøb, afhentning af gamle spande, levering af madspande og poser, information mm. Ekstraudgiften på ca. 5,9 mio. kr. medtages i budget 2020.

     

    Indkøb af beholdere samt udgifter til kørsel og indsamling indregnes i taksterne for renovation som skal til politisk godkendelse i november.

     

    Økonomi

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 10 mio. kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til "Indkøb af nye beholdere - renovation" i budget 2019.

  • 359. Bredeløkkevej 17, Skolesti, ændret stiforløb

    application/pdf icon bilag_1_gammelt_og_nyt_stiforloeb_samt_erklaering_om_omlaegning_af_stiforloeb_1981_2_sider_0.pdf

    Resume

    Udvalget informeres om ændret stiforløb, af den gamle skolesti, fra Holtug by til Bredeløkkevej 17

    Der kan komme borgerhenvendelser, da ændringen kan få konsekvenser for den trafik som foregår i dag.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. udvalget tager orienteringen til efterretning

    Beslutning

    1. taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Den nye ejer af Bredeløkkevej 17 – det gamle mejeri - har kontaktet Materielgården fordi han oplever, at andre borgere færdes på hans grund ad en ”sti” tværs gennem hans have. Det fremgår af lokalplanen for området, at der er en skolesti  uden om hans grund. En gennemgang af ældre dokumenter viser, at der tidligere har været en sti svarende til forløbet gennem haven, men at stien i 1981 er blevet omlagt, så den ligger langs skel mod naboejendommen mod vest. Bilag 1 viser kortet fra den aftalte omlægning af stien. Stien er ikke udmatrikuleret og de tidligere ejere har ikke haft indvendinger mod den færdslen over ejendommen.  Den nye lokalplan for ejendommen viser imidlertid som før nævnt, at stien ligger langs skel og den nuværende ejer ønsker ikke, at færdslen over hans ejendom skal fortsætte. Det er Materielgårdens vurdering, at stien langs skel kan etableres ved at beskære træer og buske og at arbejdets omfang kan indeholdes i driftsbudgettet. Materielgården vil derfor foretage den nødvendige beskæring af træer og buske, så der kan etableres en græsklædt sti  - primært for gående færdsel og trækkende cyklister langs skel iht. lokalplanen. Arbejdet gennemføres  i løbet af efteråret og ledsages af information til borgerne samt skiltning.  

     

     

     

     

  • 360. Landsby- og udviklingspulje - Renovering af Maj- & flagstænger

    application/pdf icon landsby_og_udviklingspulje_0.pdf

    Resume

    PMT skal tage stilling om renovering af majstænger kan ske gennem ansøgning om tilskud fra Landsby- og udviklingspuljen

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT, at

     

    1. det besluttes om renovering af maj- og flagstænger kan støttes ved ansøgning gennem Landsby- og udviklingspuljen.

     

    Beslutning

     

    1. renovering af maj- og flagstænger kan støttes ved ansøgning gennem Landsby- og udviklingspuljen.

    Sagsfremstilling

    AET har gennem kulturpuljen modtaget forespørgsel om tilskud til renovering eller sikring af maj- og flagstængerne i forskellige landsbyer fra landsbyerns respektive bylaug eller borgerforeninger. AET ser det ikke som tilskud der kan gives via kulturpuljen, men mere som en forlængelse af Landsbypuljens formål, og derved hjemhørende under PMT. Sagen fremsendes derfor til PMTs fastlæggelse.

     

    Landsby- og udviklingspuljens formål er at støtte lokale mødepladser og fællesskaber i tilknytning til fysiske faciliteter i landsbyerne.

     

    Der findes ikke en direkte klarhed over hvem der har drift- og vedligeholdelsespligten til majstængerne, da en del af majstængerne historisk er opført af forskellige aktører og ikke mindst er placeret på grunde, der går under offentlige fælleseje.

     

    Meget ofte fungerer majstangen og den omkriggende plads ved stangen som et fysisk og mentalt mødested for landsbyen ligesom den også giver et fællesskab i landsbyerne omkring flagning ved højtideligheder.

     

    Ved tidligere henvendelser fra borgerforeningerne m.v. har ansøgninger handlet om tilskud til vedligeholdelse af selve flagstangen til renovering af fundamentet omkring majstangen.

     

    Det er forvaltningens opfattelse, at der i de enkelte borgerforeninger, landsbyråd m.v. ikke er økonomiske midler til alene at løfte opgaven med at renovere majstængerne, så de opnår et tilfredsstillende niveau.

    Økonomi

    Landsbypuljen er en pulje under anlægsbudgettet.

    Historik

    Retningslinier for anvendelse af den afsatte anlægpulje "Landsby og udviklingspulje" blev godkendt af KB 21. marts 2018

  • 361. Delegationsplan i f. m. ekspropriationsbeslutning efter vejloven - ændring

    application/pdf icon dagsordenspunkt_ekspropriationsbeslutning_stevnsvej_116_og_126_behandlet_paa_moedet_23._maj_2019_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2019_0.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_ekspropriationsbeslutning_vedr._krydsombygninger_paa_stevnsvej_i_stroeby_egede_behandlet_paa_moedet_21._marts_2018_kl._1800_raadssa_0.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_med_beslutning_fra_moede_den_17-12-2015_i_kommunalbestyrelsen_0.pdfapplication/pdf icon cykelsti_hellested_til_haarlev_-_ekspropriationsbeslutning_0.pdfapplication/pdf icon ekspropriationsbeslutning_-_dobbeltrettet_cykelsti_fra_maglebyvej_til_kirkevej_0.pdf

    Resume

    KB skal beslutte at ændre delegationsplanen for kommunen således, at ekspropriationsbeslutning efter vejloven indstilles af forvaltningen direkte til kommunalbestyrelsen

    i overensstemmelse med hidtidig praksis.

    Indstilling

    Teknik & Miljø instiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. kommunens delegationsplan for indstilling af ekspropriationsbeslutning ændres, så ekspropriationsbeslutning fremadrettet indstilles til kommunalbestyrelsen direkte fra forvaltningen i overensstemelse med hidtidig praksis.

    Beslutning

    1. anbefales

    Sagsfremstilling

    Teknik & Miljø blevet opmærksom på, at kommunens delegationsplan for så vidt angår ekspropriationsbeslutning efter vejloven ikke er i overensstemmelse med den praksis, der er anvendt siden 2011. Praksis har været, at ekspropriationsbeslutningen i forbindelse med arealerhvervelse efter vejloven er blevet indstillet direkte fra forvaltningen til kommunalbestyrelsen.

     

    Ekspropriationsbeslutningen er et retligt punktum i ekspropriationsprocessen, som bestemmer, at de nødvendige arealer til et anlægsprojekt vej, cykelsti eller lignende er eksproprieret. Beslutningen kan tidligst træffes 4 uger efter afholdelse af åstedsforretningen og i praksis er åstedsforretningen således planlagt ca. 6 uger før et kommunalbestyrelsesmøde, så der er tid til at skrive indstillingen og indarbejde lodsejernes evt. kommentarer og bemærkninger til projektet. Når ekspropriationsbeslutningen er truffet og meddelt lodsejerne er der 4 ugers klagefrist for så vidt angår retlige spørgsmål og anlægsarbejderne kan ikke påbegyndes før denne klagefrist er udløbet, medmindre der er indgået forlig med lodsejerne eller de ved åstedsforretningen har erklæret sig indforstået med projektet.

     

    Den hidtidige praksis har gjort det muligt at planlægge og gennemføre den retlige ekspropriationsproces på ca. 14 uger. Som  konsekvens af delegationsplanen, som angiver, at ekspropriationsbeslutningen skal via fagudvalg og økonomiudvalg, vil denne proces blive forlænget med yderligere 4 uger. Det er forvaltningens vurdering, at delegationsplanen for så vidt angår insdtilling af ekspropriationsbeslutning efter vejloven bør ændres, så den er i overensstemmelse med hidtidig praksis. Sagen er vedlagt 5 eksempler på tidligere ekspropriationsbeslutninger fra 2011 og fremefter alle indstillet direkte til kommunalbestyrelsen.

    Lovgrundlag

    lov om offentlige veje

    Økonomi

    Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen

  • 362. Diverse orienteringer - PMT den 24. september 2019 (Lukket)

  • 363. Underskriftsark (Lukket)