Du er her

Jeg har fået en hjerneskade

Tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

At være hjerneskadet kan være forbundet med store udfordringer for både dig, der bliver ramt af hjerneskade og dine pårørende.

I Stevns Kommune er hjerneskadeområdet et særligt fokusområde, og derfor har vi etableret et særligt koordineringsteam. De medarbejdere, der arbejder i koordineringsteamet har fået særlig uddannelse inden for hjerneskadeområdet.

Medarbejderne kommer fra forskellige enheder i kommunen og har forskellige faglige baggrunde. Koordineringsteamet vil sørge for, at du oplever sammenhæng imellem de tilbud og indsatser, du får tilbudt fra bl.a. jobcenter, genoptræning m.m. i Stevns Kommune.

Koordineringsteamet skal sikre, at du og dine pårørende får tilbudt et sammenhængende og koordineret forløb. Et forløb hvor vi træffer beslutninger på baggrund af høj faglighed og med afsæt i din og dine pårørendes situation. Hvis du f.eks. har haft en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, og har brug for støtte til at koordinere de indsatser, du får tilbudt, har du mulighed for at modtage støtte og hjælp fra koordineringsteamet.

Du vil blive tilbudt en samtale hos koordineringsteamet, hvis teamet vurderer, at der er behov for det. Koordineringsteamet har desuden en neuropsykolog tilknyttet 8-10 gange årligt.

Værd at vide om koordineringsteamet

Fold alle ud
  • Hvordan får jeg hjælp fra koordineringsteamet?

    Du kontakter vores visitator på området, som er kontaktperson mellem borgere med hjerneskade og koordineringsteamet.

    Herefter vil vi i samarbejde med dig, dine pårørende, det ansvarlige sygehus og din praktiserende læge, beskrive din situation og dit behov for hjælp fra Stevns Kommune.

    Koordineringsteamet vil efterfølgende se på din sag med fokus på, hvordan vi bedst muligt tilgodeser dine behov. Det overordnede mål for alle indsatser vil altid være at støtte dig i at mestre din nye livssituation. Koordineringsteamet vil udpege en tovholder, som bliver din primære kontaktperson. Tovholderen vil tage kontakt til dig, umiddelbart efter mødet i koordineringsteamet.

    Du kommer i kontakt med os på telefon 56 57 52 32. Der er telefontid mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem 8.00 og 10.00.

Sidst opdateret

13.02.2018