Ny proces for Stevnhallen

Date: 07. maj 2020
Kommunalbestyrelsen har besluttet at øge anlægssummen til den nye Stevnshal, og sender dermed hallen ud i et fornyet udbud. Det forsinker processen med nogle få måneder.

Et flertal i Folketinget gjorde det tidligere i år muligt for kommunerne at hæve anlægsudgifterne, og det har Kommunalbestyrelsen nu gjort brug ved at øge entreprisesummen til den nye Stevnshal fra 18,5 mio. kr. til 22. mio. kr. – den såkaldte targetpris. Det betyder, at stevnsboerne får en bedre hal med flere muligheder end det ellers var muligt.

Idet anlægssummen er øget, skal udbudsprocessen gå om.

'Det har været en rigtig fin udbudsproces, hvor flere er kommet med fine bud på, hvordan fremtidens Stevnshal kan se ud. Vi håber at få lige så gode bud ind i anden omgang', fortæller formand for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, Mikkel Lundemann Rasmussen og tilføjer: 

'Jeg glæder mig over, at der er politisk enighed om, at vi skal bruge lidt flere penge på en ny Stevnshal, som skal stå der i mange år til glæde for børn og vokse. Folketingets fjernelse af anlægsloftet var dermed også vores motivation for, at vi nu bruger lidt flere penge på hallen'. 

Med den nye proces, ser den helt overordnede tidsplan for hallen således ud:

Medio maj til ultimo juni: Udbudsproces og valg af leverandør
Ca. september 2021: Indvielse af den nye hal

Den endelige tidsplan kender vi først helt, når vi har valgt en entreprenør.

Kontakt

Mikkel Lundemann Rasmussen
Formand
Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme
Mobil: 21 46 89 99

Sidst opdateret

07.05.2020