Ny chef til Center for Teknik & Miljø

Publiceret 01-09-2026

Stevns Kommune har ansat Filip Hedegaard-Kristensen som ny chef for Center for Teknik & Miljø. Han tiltræder stillingen den 1. oktober, og kommer med solid erfaring inden for det tekniske område.

Filip Hedegaard-Kristensen er 41 år og kommer til Stevns fra Hvidovre Kommune, hvor han haft stillingen som chef for Vej & Park – en afdeling med 125 ansatte.

Det har været en spændende ansættelsesproces, hvor vi har været så privilegerede, at der har været mange kvalificerede ansøgere, som har ønsket at tage springet til Stevns. Filip kommer med en solid ledelseserfaring fra det tekniske område, som han kan bringe i spil i Stevns Kommune. Jeg glæder mig utrolig meget til at byde velkommen til Filip, hvorefter vores chefgruppe er fuldtallig igen.
Sami Stephan Boutaiba, konstitueret kommunaldirektør


Filip Hedegaard-Kristensen

Filip Hedegaard-Kristensen glæder sig til sin nye udfordring:

’Stevns er et særligt sted, som jeg glæder mig til at få ind under huden. Jeg ser Stevns som en kommune med et stort potentiale, og ikke mindst glæder jeg mig til, sammen med alle de dygtige medarbejdere, at omsætte de visioner og ambitioner, der er for kommunen til konkrete løsninger for kommunens borgere’.

Filip Hedegaard-Kristensen er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet, og har tidligere ledererfaring fra:

  • Hvidovre Kommune, Vej- og Parkchef
  • Solrød Kommune, Byudvikling, afdelingsleder (herunder teamleder for plan- og byggesags-team)
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, kontorchef
  • Landbrugsstyrelsen, Team Natur- & Miljøordninger, teamleder
  • Forsvarets Efterretningstjeneste, teamleder

Find billede af Filip Hedegaard-Kristensen i høj opløsning

Sami Stephan Boutaiba
S:Direktør
Filip Hedegaard-Kristensen
S:Kommende centerchef
O:Center for Teknik & Miljø