Det er op til borgerne i Stevns Kommune at komme med forslag til, hvem der skal være årets prismodtager.
Folkeoplysningsudvalget står for udvælgelsen og vælger ud fra de begrundede forslag, de har modtaget. Deadline for forslag til Stevnsprisen er ultimo oktober.
Prisen er et symbol på det gode arbejde, den store indsats eller kammeratskabet.
Stevnsprisen 2025
Carl ’Olli’ Pedersen modtog Stevnsprisen 2025 for sin store indsats for Solgårdsparken i Strøby Egede. Prisen anerkender også det arbejde, som de frivillige i Solgårdsparkens Støtteforening har lagt i området gennem mange år.
