Flagdage i Stevns Kommune 2026

Stevns Kommune flager med udgangspunkt i Justitsministeriets cirkulære for danske flagdage.

Statslige myndigheder har pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger på officielle flagdage. Officielle flagdage er dage, som har en særlig national betydning.

I tilfælde, hvor fødselsdage i kongehuset falder på langfredag, flages der på halv stang.

Der gælder særlige regler for militære flagdage.

Udover de officielle flagdage kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder, som f.eks. statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset.

Private personer, virksomheder og organisationer mv. har ikke pligt til at flage på de officielle flagdage.

Officielle flagdage 2026

  • 1. januar: Nytårsdag.

  • 5. februar: Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag.
  • 6. februar: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag.

  • 3. april: Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen.
  • 5. april: Påskedag.
  • 9. april: Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12.00, herefter på hel stang.
  • 16. april: Hendes Majestæt Dronning Margrethes fødselsdag.
  • 21. april: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabellas fødselsdag.
  • 29. april: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag.

  • 5. maj: Befrielsesdagen.
  • 14. maj: Kristi Himmelfartsdag.
  • 24. maj: Pinsedag.
  • 26. maj: Hans Majestæt Kongens fødselsdag.

  • 5. juni: Grundlovsdag.
  • 7. juni: Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag.
  • 15. juni: Valdemarsdag og genforeningsdag.
  • 21. juni: Grønlands nationaldag. Der flages med det grønlandske flag Erfalasorput.

  • 29. juli: Færøernes nationale festdag, Olai Dag. Der flages med det færøske flag Merkið.
  • 25. juli – 8. august. Pride. Der flages med pride flag/ regnbueflag

  • 5. september: Danmarks udsendte.

  • 15. oktober: Hans Kongelige Højhed Kronprins Christians fødselsdag.

  • 25. december: Juledag.