Bliv gift i Stevns Kommune
I kan blive viet borgerligt på eller udenfor Rådhuset. I kan også vælge en kirkelig vielse i folkekirken og i anerkendte og godkendte trossamfund.
Vielse for danske par
Når I vil giftes, skal I søge om det ved at udfylde en ægteskabserklæring.
Uanset hvilken kommune I vil giftes i, skal I ansøge via jeres bopælskommune.
Selve vielsen aftaler I efterfølgende med den kommune, vielsen skal foregå i.
Udfyld ægteskabserklæringen på Borger.dk
Vielse for internationale par
Internationale par skal søge om at blive gift hos Familieretshuset.
Udfyld ægteskabserklæringen på familieretshuset.dk
Tidsbestilling
Når vi har modtaget jeres ansøgning om vielse, sender vi jer et link, hvor I kan bestille tid til selve vielsen. Det er en nem og bekvem måde at sikre, at I får den ønskede dato og tidspunkt for vielsen.
Tidsbestilling er nødvendig. Aftalen om vielsen er først endelig, når I har modtaget en bekræftelse fra vielseskontoret.
Hvornår kan jeg blive viet?
Vielser på hverdage
I kan blive borgerligt viet i Stevns Kommune på følgende tidspunkter:
- Tirsdag kl. 10-14 (du skal selv have to vidner med)
- Torsdag kl. 10-14
Vielserne foretages så vidt muligt sammenhængende, dvs. tidspunktet for den første vielse er styrende for de efterfølgende.
Vielser om lørdagen
Der er åbent for vielser den første lørdag hver måned kl. 10-14.
Fra maj til august er der åbent hver lørdag kl. 10-14 (lukket i uge 28, 29, 30 og på særlige lørdage)
Vielserne foretages så vidt muligt sammenhængende, dvs. tidspunktet for den første vielse er styrende for de efterfølgende.
Lukkedage 2026
Følgende dage/uger er lukket for vielser (begge dage inkl.):
- Den 16. - 21. februar - uge 8
- Den 2. - 6. april - Påske
- Den 1. maj
- Den 14. - 16. maj - Kristi Himmelfartsferie
- Den 5. juni - Grundlovsdag
- Den 23. maj - Pinse
- Den 6. - 25. juli - uge 28, 29, 30
- Den 12. - 17. oktober - uge 42
- Den 24. december 2026 - 3. januar 2027
Lukkedage 2027
I 2027 er der lukket for vielser i følgende dage/uger (begge dage inkl.):
• Den 24. december 2026 – 3. januar 2027
• Den 22. - 28. februar - uge 8
• Den 25. - 29. marts - Påske
• Den 1. maj
• Den 6. - 9. maj - Kristi Himmelfartsferie
• Den 15. – 17. maj – Pinse
• Den 5. juni - Grundlovsdag
• Den 12. juli - 1. august - uge 28, 29, 30
• Den 18. - 24. oktober - uge 42
• Den 24. december 2027 - 2. januar 2028
Værd at vide om at blive gift i Stevns Kommune
Vidner til vielsen
En vielse skal overværes af mindst to vidner.
Som udgangspunkt skal I selv sørge for de to vidner.
Ønsker I ikke at stille med vidner, kan vi sørge for vidner om torsdagen eller den 1. lørdag i hver måned, hvor der er åbent for vielser.
Vielser uden for Rådhuset - priser m.m.
Hvis I ønsker at blive viet uden for Rådhuset, er det muligt indenfor åbningstiden for vielser.
I skal oplyse det ønskede sted for vielsen, når I udfylder ægteskabserklæringen.
Pris for vielser uden for rådhuset
Borgerlig vielse uden for Rådhuset (alle andre steder end Stevns Fyr) koster 800 kr. plus kørselsgodtgørelse.
Ved en borgerlig vielse oppe i Stevns Fyr er der et tillæg på 3.000 kr. til dækning af de meromkostninger, der tilgår ved en vielse dette særlige sted.
Kørselsgodtgørelse
Udover prisen for selve vielsen tillægger vi kørselsgodtgørelse efter statens højeste takst.
Vi beregner kørselsgodtgørelsen fra Rådhuset til vielsesstedet og retur.
Husk økonomien
I kan finde information om ægteskabets betydning for ægtefællernes indbyrdes økonomiske forhold i pjecen Når I skal giftes - husk økonomien.
