Skolestart

Fra dagtilbud til skole

I Stevns Kommune ønsker vi, at overgangen fra dagtilbud til skole bliver tryg og positiv for dit barn.
Derfor samarbejder børnehaverne tæt med distriktsskolerne, så dit barn møder både skolens voksne og kommende klassekammerater, inden skolestarten i augus

Brobygningstilbud

Fra 1. april kan kommende skolebørn starte i SFO’en på den skole, de skal gå på.
Her deltager de i et heldagstilbud med:

  • Socialt samvær med nye kammerater

  • Kendskab til skolens rammer

  • Træning af grundlæggende skolefærdigheder

Tilbuddet gælder også børn, der ikke tidligere har været i dagtilbud.
Børn visiteret til specialtilbud fortsætter i børnehaven frem til skolestart.

Børnehaveklassen

I børnehaveklasse har børnene i gennemsnit 28 timer undervisning om ugen.
Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og kompetencer og indeholder både leg og aktiviteter.
Børnene bliver en del af et større fællesskab med nye sociale og faglige krav, som de gradvist lærer at mestre.

Det faglige indhold i børnehaveklassen

I børnehaveklassen arbejder vi med seks temaer, der styrker dit barns læring og trivsel:

  • Sprog – at bruge og forstå sproget på forskellige måder.

  • Matematisk opmærksomhed – at bruge tal og geometriske begreber i hverdagen.

  • Naturfaglige fænomener – at være nysgerrig på naturen og lære gennem egne erfaringer.

  • Kreative og musiske udtryksformer – at udtrykke sig gennem billeder, musik og drama.

  • Krop og bevægelse – at træffe valg, der styrker og udvikler kroppen.

  • Engagement og fællesskab – at bidrage til fællesskabet og tage ansvar for sig selv og andre

Børnehaveklassen

Et godt samarbejde mellem skole og hjem er vigtigt for dit barns trivsel og læring.
Vi holder kontakten gennem:

  • Daglig dialog med personalet

  • Forældremøder

  • Skole-hjem-samtaler

  • Aula – skolens kommunikationsplatform

På Aula får du information om skolen og dit barns hverdag. Du kan også skrive direkte til personalet i klassen eller SFO

SFO inden skolestart

I Stevns Kommune ønsker vi, at overgangen fra børnehave til skole bliver tryg og positiv.
Børnehaver og distriktsskoler samarbejder tæt, så dit barn lærer skolen og de voksne at kende, inden skolestart.

  • Fra 1. april kan kommende skolebørn ikke længere gå i kommunalt dagtilbud.
    I stedet kan de starte i SFO på den skole, de skal gå på.
  • Hvis dit barn skal gå i SFO efter skolestart i august, vælger du ved skoleindskrivning:

Ændringer eller udmeldelse sker via pladsanvisningen med 1 måneds varsel til den 1. i måneden.

Klik her for flere informationer om SFO

Lukkedage og feriepasning

Du skal være opmærksom på, at SFO’en i perioder holder lukket.

Hvis du ikke selv har mulighed for at få passet dit barn, tilbyder vi feriepasning på én af skolerne - gælder dog ikke Grundlovsdag.

Den skole, som står for den aktuelle feriepasning, tilrettelægger feriepasningen.

Se lukkedage, hvilken skoles SFO, der har feriepasningen her